Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 71. 402
lige Søjler med en forholdsvis lille Værdi af l: i (og herom vil der
eller bør der fortrinsvis være Tale ved Hovedet i en Gitter-
drager) giver Eulerformlen som bekendt for store Værdier af
den kritiske Belastning, og vil man alligevel anvende den, bør
man derfor bruge en højere Sikkerhedsgrad end sædvanlig.
Da Formlerne ovenfor ere ganske analoge med Eulerformlen.
kommer man ved Analogislutning til det Resultat, at n /'. Ex.
neppe bør regnes mindre end 6, hvis man ellers nøjes med Sik-
kerheden 4 å 4-,5.
Ved Belastning paa en Tværbjælke vil denne krumme
sig og de nederste Ender af Vertikalerne altsaa blive drejede.
Hvis alle Tværbjælker i Broen ere Hge stærkt belastede, vil
denne Drejning uhindret kunne foregaa, idet de øverste Ender
af Vertikalerne og alle Punkter af Dragerhovedet ville følge
lige meget med; Broens Tværprofil kommer over hele Læng-
den til at se ud som i Fig. 280, PI. 24, og Hovedet holder
sig retlinet. I dette Tilfælde ere altsaa Betragtningerne i det
foregaaende nogenlunde rigtige, og der fremkommer ingen
Bøjningsspændinger i Vertikalerne og Dragerhovedet. Hvis
derimod f. Ex. kun en enkelt af Tværbjælkerne belastes, ville
de øverste Ender af de tilhørende Vertikaler søge at be-
væge sig indad, men hindres tildels deri af Dragerhovedet;
Tværprofilet af Broen ved den belastede Tværbjælke ses i Fig.
281a, ved de ubelastede Tværbjælker i Fig. 281 b. Drager-
hovedet forholder sig som en kontinuerlig Bjælke paa elastiske
Understøtninger, dannede af Halvrammerne; Bjælkens Paa-
virkninger hidrøre fra, at de af de belastede Rammer dannede
Understøtninger have sænket sig Stykkerne J (se Fig. 280 og
281a), som beregnes, idet man tænker sig Forbindelsen mellem
Ramme og Dragerhoved ophævet.
Ved Beregningen af disse Bøjningsspændinger er det na-
turligvis særlig de Stillinger af den bevægelige Belastning, man
maa tage i Betragtning, der frembringe de største Hovedspæn-
dinger. For Vertikalerne har Spørgsmaalet mindre Betydning,
da de for at skaffe tilstrækkelig Sidestivhed af Dragerhovedet
sædvanligvis maa gøres betydelig sværere end nødvendigt al
Hensyn til Hovedspændingerne alene, og da tillige deres
Maximumsspændinger ikke optræde samtidig med Hovedets,
altsaa ikke i det Øjeblik, da der lægges stærkest Beslag paa
dem til at skaffe Sidestivhed. I Dragerhovedet optræde de