Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 71. 402 lige Søjler med en forholdsvis lille Værdi af l: i (og herom vil der eller bør der fortrinsvis være Tale ved Hovedet i en Gitter- drager) giver Eulerformlen som bekendt for store Værdier af den kritiske Belastning, og vil man alligevel anvende den, bør man derfor bruge en højere Sikkerhedsgrad end sædvanlig. Da Formlerne ovenfor ere ganske analoge med Eulerformlen. kommer man ved Analogislutning til det Resultat, at n /'. Ex. neppe bør regnes mindre end 6, hvis man ellers nøjes med Sik- kerheden 4 å 4-,5. Ved Belastning paa en Tværbjælke vil denne krumme sig og de nederste Ender af Vertikalerne altsaa blive drejede. Hvis alle Tværbjælker i Broen ere Hge stærkt belastede, vil denne Drejning uhindret kunne foregaa, idet de øverste Ender af Vertikalerne og alle Punkter af Dragerhovedet ville følge lige meget med; Broens Tværprofil kommer over hele Læng- den til at se ud som i Fig. 280, PI. 24, og Hovedet holder sig retlinet. I dette Tilfælde ere altsaa Betragtningerne i det foregaaende nogenlunde rigtige, og der fremkommer ingen Bøjningsspændinger i Vertikalerne og Dragerhovedet. Hvis derimod f. Ex. kun en enkelt af Tværbjælkerne belastes, ville de øverste Ender af de tilhørende Vertikaler søge at be- væge sig indad, men hindres tildels deri af Dragerhovedet; Tværprofilet af Broen ved den belastede Tværbjælke ses i Fig. 281a, ved de ubelastede Tværbjælker i Fig. 281 b. Drager- hovedet forholder sig som en kontinuerlig Bjælke paa elastiske Understøtninger, dannede af Halvrammerne; Bjælkens Paa- virkninger hidrøre fra, at de af de belastede Rammer dannede Understøtninger have sænket sig Stykkerne J (se Fig. 280 og 281a), som beregnes, idet man tænker sig Forbindelsen mellem Ramme og Dragerhoved ophævet. Ved Beregningen af disse Bøjningsspændinger er det na- turligvis særlig de Stillinger af den bevægelige Belastning, man maa tage i Betragtning, der frembringe de største Hovedspæn- dinger. For Vertikalerne har Spørgsmaalet mindre Betydning, da de for at skaffe tilstrækkelig Sidestivhed af Dragerhovedet sædvanligvis maa gøres betydelig sværere end nødvendigt al Hensyn til Hovedspændingerne alene, og da tillige deres Maximumsspændinger ikke optræde samtidig med Hovedets, altsaa ikke i det Øjeblik, da der lægges stærkest Beslag paa dem til at skaffe Sidestivhed. I Dragerhovedet optræde de