Teknisk Statik
Anden Del

§ 71. 404 stede, ville de øverste Ender af alle Vertikaler undtagen ved den ene ubelastede Tværbjælke have bevæget sig Stykket zl indad; relativt har man altsaa ved den ubelastede Tværbjælke en Bevægelse zl udad; herved er det forudsat, at alle Mellem- Rammer ere ens byggede, og at Stivheden af Ende-Rammerne er saa meget mindre end af de andre, at man her faar den samme Bevægelse z/. For den betragtede Bjælke (Dragerhovedet) kan man nu tilnærmelsesvis anvende de for kontinuerlige Bjælker med ela- stiske Understøtninger og uendelig mange Aabninger gældende Resultater. Og naar en enkelt af en saadan Bjælkes Under- støtninger ligger Stykket zl udenfor den rette Linie, der inde- holder alle de andre, fremkommer det største Moment over den sænkede Understøtning, og dette Moment har Størrelsen*): 4 E I (45) hvor Io, zl og k (Afstanden mellem Understøtningerne, her lig Faglængden) have de tidligere Betydninger, og hvor a og ß ere rene Tal, givne ved: a=iq + 16e, ^-Vr+2«, (45«) K er den ved (39) eller (39 a) givne Størrelse. Indføres zfs Værdi fra (44) i (45), faas det største bøjende Moment i Dragerhovedet, som fremkommer, naar en enkelt Tvær- bjælke er ubelastet: 2 I h„ FM M =, —— ln 1 aß It k* ' Ved den tidligere Undersøgelse af stivhed blev der ikke taget Hensyn til det er klart, at Faren for Udbøjning »Tekn. Elasticitetslære« S. 402 er det bekendt, at en Søjle, der paavirkes af et centralt Tryk P og desuden bøjes af Kræfter paa tværs, saa det største bøjende Moment fra disse Kræfter alene er M, kan beregnes efter Formlerne for excentrisk paa- virkede Søjler, naar man heri indfører den tænkte Excentricitet fu — M.P. Og da vi nu ovenfor (i Ligning (41)) have set, at en Søjle, der er understøttet af Ramme-Reaktioner, kan be- regnes efter de almindelige Søjleformler, naar man blot sætter (46) Dragerhovedets Side- disse Momenter; men forøges herved. Fra *) W. Ritter: Anwendungen der graph. Statik, III, S. 172, Zürich, 1900.