Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
 407 § 71. at Tværbjælken ved 3 holdtes fri, men da hele Beregningen jo dog kun er tilnærmende, er der ingen Grund til at fordybe sig i Betragt- ningen af specielle Hjulstillinger. Vi ville derfor gennemføre de følgende Beregninger under Forudsætning af en ensformig fordelt bevægelig Belastning paa 5,0 ts/m. for hele Broen (2,5 ts/m. pr. Drager). Tværbjælken paavirkes i de Punkter, hvor Skinnedragerne støde til, af 2,5X4 = 10t8-; den simple Momentflade er et Trapez med Højde 10 • 1,5 == 15t8 m- og Areal FM = 45ts-m hvorved man efter (46) finder: „ 2 24000 330-450 000 000 4,38-3,18 160 000 ’ 4002 — —20100 kg. cm. Naar Knudepunktsbelastningen 10ts i Punktet 3 tages bort, for- mindskes Spændingen i 2-3 og 3-4 med 10-3-5Å2 8Å • 3,6 20,8“- °g 10-4-4-Å2 8Å. -3,6 = 22,2ts ; Middelspændingen O = 92t8 formindskes altsaa med 21,5t8, hvor- ved O1 = 70,5ts- og efter (48) M 20100 n ooc O' ~ 70500 ~ ()’-85<?m'- Med F=144,6cniJ, I„ = 24000 faas endvidere efter (48): £ = 0,87. Naar vi ved Beregningen efter (47) ville nøjes med en Sikker- hed af 4,5 kan r sættes lig 800 kg/cm2, hvorved Fo = 88cm;?, og idet e = 20cm (Fig. 282c), giver (47) endelig: [ 1 1 / 1 0 87 1 V + 1/ ~T + (20 • °’285 4- 0,00007 • 13102) Z r 4 oo ZJ = 88 [4 + (4 + (5,™ + 120,13)] = 151™’. Da de Nittehuller, der skulle fradrages for at faa det nyttige Areal, i Fig. 282c udgøre mindre end 10 °/o af hele Arealet, kan man ligesom ved centralt paavirkede Søjler sammenligne de fundne 151cm‘ med det fulde Areal 144,6cm?; der skulde da behøves en ubetydelig Forstærkning, som bedst kan bestaa i en ringe Forøgelse af Vertikalens Inertimoment. Man ser, at det bøjende Moment (Excentriciteten) her spiller en meget lille Rolle, men jo stivere Vertikalerne gøres, des større bliver Momentet, og des mindre bliver Længden l, saa Momentets Betydning bliver ogsaa derved forholdsvis større; og den ovenfor fundne Værdi Iv — 3450cml kommer man neppe ned til af kon- struktive Grunde.