Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
34
§ 7.
og den er, som man ser, opfyldt. Det vil ogsaa i det følgende
vise sig, at alle Spændinger kunne bestemmes alene ved de sta-
tiske Ligevægtsbetingelser.
Vi skulle nu vise, hvorledes man kan bestemme Spændingerne
i en saadan Drager (Fig. 35, PI. 3); Belastningen antages alene at
virke i Fodens Knudepunkter. — Ved at tegne Kraftpolygonen for
et hvilketsomhelst af Knudepunkterne 5j, 6i, 7i--- ses, at Spæn-
dingerne i alle Hænge-Flangens Stænger have samme vandrette
Komposant; denne betegnes i det følgende ved H. Naar H er be-
kendt, kan man finde Spændingerne i hele Hænge-Flangen og til-
lige i de lodrette Hængestænger 5r5', 6j-6', 8^8' og i Trykstangen
7i-B ved gennem et Punkt 0 (Fig. 36, PI. 3) at trække Paralleler
med 4J-51, og skære dem med en lodret Linie i Afstanden
H fra O; derved tegner man nemlig paa én Gang Kraftpolygonerne
for alle Knudepunkterne 5i, Størrelsen af H kan findes
ved at lægge et lodret Snit gennem et af de to Fag, der grænse
op til B, og tage Momenterne om B; derved faas:
(24)
Naar H saaledes er beregnet, kan man uden Vanskelighed tegne et
Diagram for en hvilkensomhelst Belastning. Af (24) følger, at en
Belastning mellem A og B giver H — 0, og endvidere, at Influens-
linien for H bliver en Trekant b1 g^ g^1 (Fig. 35) med Højden
lodret under Gi; Influenslinien for MB har nemlig denne Form, og
Ordinaten under Gi er her lig a. — Største Spænding i Hænge-
Flangen og Hængestængerne findes altsaa ved i (24) at indsætte
min. Mb (den numerisk største Værdi) og med den herved bestemte
Værdi af H at tegne Kraftpolygonerne for Knudepunkterne 5i, 6i-- -.
For en Stang i Bjælkestykket AB giver en Belastning mellem
A og B samme Spænding, som hvis Bjælken ikke var forlænget ud
over B; da nemlig H er Nul, kan man for Spændingsbestemmelsens
Skyld lige saa godt tænke sig Hænge-Flangen og Hængestængerne
borte. Paa Strækningen AB tegnes Influenslinierne altsaa som for
en simpelt understøttet Bjælke. I Fig. 35 ses saaledes Influens-
linien for Spændingen i Vertikalen 5-5', og paa Strækningen AB er
den bestemt ved at afsætte aa‘ og bb‘ lig de til Reaktionen A = 1
og B == 1 svarende Spændinger i Vertikalen. Hvis der dernæst
anbringes en Belastning til højre for B, indvirker den kun paa
Bjælkestykket AB gennem Hænge-Flangen som Mellemled, og dens
Virkning bliver proportional med H. Influenslinien til højre for B
er derfor ligesom //-Linien en Trekant bgigz, der er bestemt,
hvis man blot kender Ordinaten i gx, og denne Ordinat betyder
den Spænding i den betragtede Stang, der bevirkes af en Kraft 1 i
Gi. — For at finde Influenslinierne for Spændingerne i alle Stænger
mellem A og B har man altsaa blot at tegne Diagrammerne for
Reaktionerne A = 1 og B = 1 samt for Kraften 1 i Gi. Af det