Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
35 § 7. sidste Diagram er Begyndelsen vist i Fig. 36; for Belastningen 1 i Gi er Diagrammet er i Figuren kun tegnet til Knudepunkt B inclusive, men rnaa naturligvis i Virkeligheden fortsættes helt hen til A. — Paa Strækningen A-4 adskiller Drageren sig ikke i nogen Henseende fra en almindelig Gerberdrager (Reaktionen A kan kun være lodret, da Belastningen er lodret), og Influenslinierne for Stængerne her maa derfor blive nøjagtig de samme som for en saadan Drager; for disse Stænger maa Linierne a‘b og bgi (Fig. 35) altsaa falde i hinandens Forlængelse. Stængerne mellem B og Gr paavirkes kun ved Belastning paa Strækningen BG2. Den simpleste Methode til at bestemme Influens- linierne her er den at anbringe Kraften 1 efterhaanden i alle de enkelte Knudepunkter mellem B og Gi og for hver Stilling at tegne et Diagram; dette behøver dog ikke at fortsættes ud over B. I Fig. 35 maa man altsaa tegne tre Diagrammer, for Kraften 1 i Gi (ogsaa benyttet ovenfor), i 9 og i 8; Konstruktionen af de to sidste maa begyndes i Knudepunkt 9', hvor Spændingen 9'-G\ er Nul og 8r9' bekendt (dens vandrette Komposant beregnet ved (24)). I Fig. 35, nederst, er som Exempel vist Influenslinien for Diagonal- spændingen 8'-9. Bestemmelsen af største og mindste Spændinger kan udføres direkte ved Hjælp af Influenslinierne, som i saa Fald maa tegnes op alle; for Hænge-Flangen og Hængestængerne tegner man dog kun én Influenslinie (for H). Stængerne mellem B og G! maa man altid behandle saaledes, for Stængerne mellem A og B kan man derimod nok saa hurtigt gaa frem paa følgende Maade. Spæn- dingerne Sg fra den hvilende Belastning findes ved et Diagram; dernæst betragtes AB som en almindelig simpelt understøttet Bjælke, og største og mindste Spændinger fra den bevægelige Belastning bestemmes paa sædvanlig Maade (T. S. I, §31 og § 33); de fundne Grænseværdier ere max. Slp og min. Slp . Endelig anbringes den bevægelige Belastning saaledes paa Strækningen BG2, at min. MB fremkommer, og man beregner største Værdi af H (ved (24)) og den tilsvarende Størrelse af Reaktionen A (ved A — Mb'-I)', de fundne Kræfter H og ri lader man virke paa Bjælken AB som eneste Belastning (foruden naturligvis Reaktionen B), og et Diagram giver saa Spændingerne SH. Man har nu tre Sæt Spændinger fra bevægelig Belastning alene: max.Slp, min. Sp og SH; naar man lægger de positive af dem sammen for sig, de negative for sig og til begge de saaledes fremkomne Grænseværdier adderer Sg, faar man de resulterende største og mindste Spændinger. For Flangerne er enten max. S* eller min. S1 lig Nul. p p ° 3*