Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
§ 7.
sidste Diagram er Begyndelsen vist i Fig. 36; for Belastningen 1
i Gi er
Diagrammet er i Figuren kun tegnet til Knudepunkt B inclusive,
men rnaa naturligvis i Virkeligheden fortsættes helt hen til A. —
Paa Strækningen A-4 adskiller Drageren sig ikke i nogen Henseende
fra en almindelig Gerberdrager (Reaktionen A kan kun være lodret,
da Belastningen er lodret), og Influenslinierne for Stængerne her
maa derfor blive nøjagtig de samme som for en saadan Drager;
for disse Stænger maa Linierne a‘b og bgi (Fig. 35) altsaa falde i
hinandens Forlængelse.
Stængerne mellem B og Gr paavirkes kun ved Belastning paa
Strækningen BG2. Den simpleste Methode til at bestemme Influens-
linierne her er den at anbringe Kraften 1 efterhaanden i alle de
enkelte Knudepunkter mellem B og Gi og for hver Stilling at tegne
et Diagram; dette behøver dog ikke at fortsættes ud over B. I
Fig. 35 maa man altsaa tegne tre Diagrammer, for Kraften 1 i Gi
(ogsaa benyttet ovenfor), i 9 og i 8; Konstruktionen af de to sidste
maa begyndes i Knudepunkt 9', hvor Spændingen 9'-G\ er Nul og
8r9' bekendt (dens vandrette Komposant beregnet ved (24)). I
Fig. 35, nederst, er som Exempel vist Influenslinien for Diagonal-
spændingen 8'-9.
Bestemmelsen af største og mindste Spændinger kan udføres
direkte ved Hjælp af Influenslinierne, som i saa Fald maa tegnes
op alle; for Hænge-Flangen og Hængestængerne tegner man dog
kun én Influenslinie (for H). Stængerne mellem B og G! maa man
altid behandle saaledes, for Stængerne mellem A og B kan man
derimod nok saa hurtigt gaa frem paa følgende Maade. Spæn-
dingerne Sg fra den hvilende Belastning findes ved et Diagram;
dernæst betragtes AB som en almindelig simpelt understøttet Bjælke,
og største og mindste Spændinger fra den bevægelige Belastning
bestemmes paa sædvanlig Maade (T. S. I, §31 og § 33); de
fundne Grænseværdier ere max. Slp og min. Slp . Endelig anbringes
den bevægelige Belastning saaledes paa Strækningen BG2, at min. MB
fremkommer, og man beregner største Værdi af H (ved (24)) og
den tilsvarende Størrelse af Reaktionen A (ved A — Mb'-I)', de
fundne Kræfter H og ri lader man virke paa Bjælken AB som
eneste Belastning (foruden naturligvis Reaktionen B), og et Diagram
giver saa Spændingerne SH. Man har nu tre Sæt Spændinger fra
bevægelig Belastning alene: max.Slp, min. Sp og SH; naar man
lægger de positive af dem sammen for sig, de negative for sig og
til begge de saaledes fremkomne Grænseværdier adderer Sg, faar
man de resulterende største og mindste Spændinger. For Flangerne
er enten max. S* eller min. S1 lig Nul.
p p °
3*