Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
36 § 7. Ved disse Dragere opnaar man at kunne anvende stor Højde over Mellemunderstøtningerne uden at faa ret lange Gitterstænger, hvilket for Trykstængernes Vedkommende kan give en betydelig Besparelse; til Gengæld maa rigtignok Knudepunkterne B og C konstrueres som virkelige Charnierer. Endvidere faar man sædvan- ligvis et lettere og derfor mere tiltalende Udseende af Broen. Der kan selvfølgelig kun være Tale om at anvende dem i større Broer. Systemet er først kommen til Udførelse i 1887 ved en Bro over Neckar i Mannheim, projekteret af Gerber, med et Udseende om- trent som i Fig 34; siden er det anvendt ved en større Bro over Theiss ved Tokaj (Paralleldragere med Hænge-Flange), og det har været foreslaaet ved adskillige Konkurrencer angaaende større Bro- bygningsarbejder i de senere Aar. 2) Dobbelte Mellemunderstøtninger. I Fig. 37, PI. 4, er der anbragt to Mellemunderstøtninger B og C tæt ved hinanden i Ste- det for en enkelt; herved formindskes Dragerens Tryk paa Pillen, hvilket i mange Tilfælde kan være heldigt, og der opnaas rent konstruktive Fordele, hvis Understøtningen dannes af et Jærn-Gitter- taarn. Dragerformen (d. v. s. den statisk bestemte, som vi her alene skulle behandle) er første Gang anvendt i en Bro over Nia- gara, bygget af C. C. Schneider i 1883, netop med Mellemunder- støtninger paa Gittertaarne; siden er den anvendt i endnu et Par amerikanske Broer. — I Almindelighed faar man naturligvis Sy- stemet gjort statisk ubestemt, naar man saaledes forøger Understøt- ningernes Antal, men den statiske Bestemthed kan i dette Tilfælde bevares, naar man udelader Diagonalen i Faget BC, saa dette altsaa danner en leddet Firkant (se T. S. I, S. 402). Vi skulle vise, hvorledes man kan foretage Spændingsbestemmelsen for en saadan Drager; det er ligegyldigt, hvilken af Understøtningerne der er fast og hvilke bevægelige, idet Belastningen antages at være lodret. Vi begynde med at lægge et lodret Snit mellem B og C; dette skærer kun de to vandrette Stænger Oo og Uo, og da der til venstre for Snittet kun findes lodrette Kræfter, har man altid Oo = — Uo og endvidere Transversalkraften i Faget BC lig Nul. Heraf følger atter, at Momentet i alle Punkter mellem B og C er MB Mc v n det samme, altsaa MB = Mc og Uo = — Oo — ----' En Be- lastning mellem A og B giver Mc — 0 og altsaa ingen Spænding i Oo og Uo', Forholdet er ganske det samme, som hvis den nævnte Belastning virkede paa en almindelig simpelt understøttet Bjælke AB, der ikke er forlænget ud over B. Alle Influenslinier maa derfor paa Strækningen AB have samme Form som for den simple Bjælke AB, og de kunne derved let tegnes op; i Fig. 37 ses saaledes Influenslinierne for Reaktionerne A og B, bestemte ved Ordinaten 1 under A og B, og Influenslinien for en Diagonal- spænding D, bestemt ved at afsætte aa‘ og bb‘ lig de Spændinger I