Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
§ 7.
Ved disse Dragere opnaar man at kunne anvende stor Højde
over Mellemunderstøtningerne uden at faa ret lange Gitterstænger,
hvilket for Trykstængernes Vedkommende kan give en betydelig
Besparelse; til Gengæld maa rigtignok Knudepunkterne B og C
konstrueres som virkelige Charnierer. Endvidere faar man sædvan-
ligvis et lettere og derfor mere tiltalende Udseende af Broen. Der
kan selvfølgelig kun være Tale om at anvende dem i større Broer.
Systemet er først kommen til Udførelse i 1887 ved en Bro over
Neckar i Mannheim, projekteret af Gerber, med et Udseende om-
trent som i Fig 34; siden er det anvendt ved en større Bro over
Theiss ved Tokaj (Paralleldragere med Hænge-Flange), og det har
været foreslaaet ved adskillige Konkurrencer angaaende større Bro-
bygningsarbejder i de senere Aar.
2) Dobbelte Mellemunderstøtninger. I Fig. 37, PI. 4, er der
anbragt to Mellemunderstøtninger B og C tæt ved hinanden i Ste-
det for en enkelt; herved formindskes Dragerens Tryk paa Pillen,
hvilket i mange Tilfælde kan være heldigt, og der opnaas rent
konstruktive Fordele, hvis Understøtningen dannes af et Jærn-Gitter-
taarn. Dragerformen (d. v. s. den statisk bestemte, som vi her
alene skulle behandle) er første Gang anvendt i en Bro over Nia-
gara, bygget af C. C. Schneider i 1883, netop med Mellemunder-
støtninger paa Gittertaarne; siden er den anvendt i endnu et Par
amerikanske Broer. — I Almindelighed faar man naturligvis Sy-
stemet gjort statisk ubestemt, naar man saaledes forøger Understøt-
ningernes Antal, men den statiske Bestemthed kan i dette Tilfælde
bevares, naar man udelader Diagonalen i Faget BC, saa dette
altsaa danner en leddet Firkant (se T. S. I, S. 402). Vi skulle
vise, hvorledes man kan foretage Spændingsbestemmelsen for en
saadan Drager; det er ligegyldigt, hvilken af Understøtningerne der
er fast og hvilke bevægelige, idet Belastningen antages at være
lodret.
Vi begynde med at lægge et lodret Snit mellem B og C; dette
skærer kun de to vandrette Stænger Oo og Uo, og da der til
venstre for Snittet kun findes lodrette Kræfter, har man altid
Oo = — Uo og endvidere Transversalkraften i Faget BC lig Nul.
Heraf følger atter, at Momentet i alle Punkter mellem B og C er
MB Mc v n
det samme, altsaa MB = Mc og Uo = — Oo — ----' En Be-
lastning mellem A og B giver Mc — 0 og altsaa ingen Spænding
i Oo og Uo', Forholdet er ganske det samme, som hvis den
nævnte Belastning virkede paa en almindelig simpelt understøttet
Bjælke AB, der ikke er forlænget ud over B. Alle Influenslinier
maa derfor paa Strækningen AB have samme Form som for den
simple Bjælke AB, og de kunne derved let tegnes op; i Fig. 37
ses saaledes Influenslinierne for Reaktionerne A og B, bestemte
ved Ordinaten 1 under A og B, og Influenslinien for en Diagonal-
spænding D, bestemt ved at afsætte aa‘ og bb‘ lig de Spændinger
I