Teknisk Statik
Anden Del

37 § 8. I)1 og D", der svare til Reaktionerne A=1 og /?=1. For Reak- tionen C er Influensordinaten Nul paa hele Strækningen AB. — En Belastning mellem C og G-z frembringer Reaktionerne A = Mr . . 1 B =-------— (Reaktionerne ere regnede positive nedad). Influenslinien for Mc er en Trekant med Vinkelspidser lodret under C, Gi og G2 og med Højden i Gi lig l a; Influenslinierne for A og B faa derfor paa Strækningen CG2 de i Figuren viste Former, og man ser, at Linierne cgi og ab ere parallele. Z)-Linien faar paa Strækningen CGz Formen cg\Qz, hvor cgi^=.ba‘ \ thi for en Belastning til højre for C er D proportional med A. Det samme gælder alle Influens- linierne for Bjælken AB. For en almindelig Gerberdrager skulde man (ligesom her) tegne Influenslinierne mellem A og B som for en simpel Bjælke AB og dernæst forlænge dem forbi B hen til Charnieret; her skal man altsaa blot i Stedet for denne Forlængelse trække en Parallel gennem c. — Endelig ses Influenslinien for Reaktionen C i Fig. 37; da Transversalkraften i Faget BC er Nul, maa C uden videre være lig hele Belastningen mellem C og Gi plus Charniertrykket Gi’, C-Linien har derfor den konstante Ordi- nat 1 mellem C og Gi. Spændingerne i Cantilever-Armens Stænger ere de samme som i en almindelig Gerberdrager. Spændingsbestemmelsen kan naturligvis udføres ved direkte Benyttelse af Influenslinierne; men man kan ogsaa gaa frem nøj- agtig som i Slutningen af § 6 forklaret for en almindelig Gerber- drager; ligesom der kan man nemlig her betragte AB som en sim- pelt understøttet Bjælke, paavirket af Belastningen og et Kraft- par M(;. § 8. Nedbøjningen af en Gerberdrager eller over- hovedet en hvilkensomhelst Formforandring kan naturligvis bestem- mes ved de i T. S. I, § 55—62 angivne Methoder. Vil man saa- ledes finde hele Nedbøjningslinien, kan den, hvis det drejer sig om en massiv Bjælke med konstant Tværsnit, polygon til Momentfladen som Belastning, med variabelt Tværsnit benyttes M- -j -Fladen konstrueres som Tov- for en massiv Bjælke som Belastning, og for en Gitterbjælke maa Kræfterne v (T. S. I, § 56) beregnes. Slutlinien for Nedbøjningslinien indlægges derved, at Nedbøjningen i Understøtningspunkterne er Nul eller bekendt. I Fig. 38, PI. 4, er Kurven a-b-c-d den som Tovpolygon tegnede Nedbøjningslinie; idet Understøtningerne ere antagne urokkelige, er Slutlinien bestemt saa- ledes: en ret Linie gennem a og b hen til gi} ligesaa en ret Linie gennem d og c hen til g* og endelig g^. I Stedet for at tegne en Tovpolygon kan man som bekendt beregne Momenter i en tænkt Bjælke (belastet med Momentfladen eller Kræfterne p); den tænkte Bjælke, som her skal anvendes, er vist nederst i Fig. 38, den faas af den givne ved Ombytning af Mellemunderstøtninger og