Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
§ 9. 42 under Færdslen paa Broen, altsaa at skaffe sig en stiv Konstruktion, og dette kan ikke bringes til Udtryk i Beregninger paa nogen anden simpel Maade. Af Formlerne i Slutningen af forrige Paragraf ses det, at man f. Ex. i Fig. 39 faar størst Nedbøjning i den ene Sideaabning ved at belaste begge Sideaabningerne, men ikke Midteraabningen. Imidlertid vil en saadan Stilling af Belastningen kun sjældent indtræffe, og det gælder først og fremmest om, at Konstruktionen er stiv under de hyppigt indtrædende Belastninger; vi ville derfor kun tage den Ned- bøjning i Betragtning, som bevirkes af Belastningen over selve den betragtede Aabning. — Man kan nu (baade i Fig. 39 og 40) bestemme Charnierernes Beliggenhed (Forholdet a: l') saaledes, at de ved Formlerne (25) og (33) i forrige Paragraf givne Nedbøjninger blive saa smaa som muligt, og dernæst kan man bestemme Mellempillernes Plads ved at sætte største Nedbøjning i Side- og Midteraabningerne lige store. Vi indskrænke os til at referere Resultaterne af de temmelig omstændelige Beregninger. Til de fra Forskydningsspæn- dingerne hidrørende Bidrag til Nedbøjningerne er der ikke taget Hensyn. Drageren i Fig. 39. Ved Differentiation af Udtrykket (25) for gi med Hensyn til a faas en 3die Grads Ligning til Bestemmelse af det Forhold a — a : l', der gør y{ til Minimum, og heraf findes ved Forsøg nedenstaaende Værdier af dette Forhold samt af Kon- stanten ß i Udtrykket o 5plil m,n- = For r : l = 0.50, 0.75, 1.00, 1.25, 1.50, a = 0.104, 0.133, 0.154, 0.171, 0.183, ß = 0.788, 0.730, 0.686, 0.652, 0.62G. Ved dernæst at sætte Udtrykket (29) for y2 lig den her bestemte Minimumsværdi af yx ses, at man meget nær faar de mindst mulige Nedbøjninger for — =1.10, tf = y =0.16. Drageren i Fig. 40. Paa ganske lignende Maade findes her, at fremkommer for følgende Værdier af a(=a:Z'): /': / = 0.50, 0.75, 1.00, 1.25, 1.50, a = 0.092, 0.115, 0.131, 0.143, 0.153, ß = 0.648, 0.566, 0.512, 0.468, 0.438, og de mindst mulige Nedbøjninger i det hele for omtrent: /' a — =1.20, a = -f- = 0.14. i ’ r