Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 9.
42
under Færdslen paa Broen, altsaa at skaffe sig en stiv Konstruktion,
og dette kan ikke bringes til Udtryk i Beregninger paa nogen anden
simpel Maade.
Af Formlerne i Slutningen af forrige Paragraf ses det, at man f. Ex.
i Fig. 39 faar størst Nedbøjning i den ene Sideaabning ved at belaste
begge Sideaabningerne, men ikke Midteraabningen. Imidlertid vil
en saadan Stilling af Belastningen kun sjældent indtræffe, og det
gælder først og fremmest om, at Konstruktionen er stiv under de
hyppigt indtrædende Belastninger; vi ville derfor kun tage den Ned-
bøjning i Betragtning, som bevirkes af Belastningen over selve den
betragtede Aabning. — Man kan nu (baade i Fig. 39 og 40) bestemme
Charnierernes Beliggenhed (Forholdet a: l') saaledes, at de ved
Formlerne (25) og (33) i forrige Paragraf givne Nedbøjninger blive
saa smaa som muligt, og dernæst kan man bestemme Mellempillernes
Plads ved at sætte største Nedbøjning i Side- og Midteraabningerne
lige store. Vi indskrænke os til at referere Resultaterne af de
temmelig omstændelige Beregninger. Til de fra Forskydningsspæn-
dingerne hidrørende Bidrag til Nedbøjningerne er der ikke taget
Hensyn.
Drageren i Fig. 39. Ved Differentiation af Udtrykket (25)
for gi med Hensyn til a faas en 3die Grads Ligning til Bestemmelse
af det Forhold a — a : l', der gør y{ til Minimum, og heraf findes
ved Forsøg nedenstaaende Værdier af dette Forhold samt af Kon-
stanten ß i Udtrykket
o 5plil
m,n- =
For r : l = 0.50, 0.75, 1.00, 1.25, 1.50,
a = 0.104, 0.133, 0.154, 0.171, 0.183,
ß = 0.788, 0.730, 0.686, 0.652, 0.62G.
Ved dernæst at sætte Udtrykket (29) for y2 lig den her bestemte
Minimumsværdi af yx ses, at man meget nær faar de mindst mulige
Nedbøjninger for
— =1.10, tf = y =0.16.
Drageren i Fig. 40. Paa ganske lignende Maade findes her, at
fremkommer for følgende Værdier af a(=a:Z'):
/': / = 0.50, 0.75, 1.00, 1.25, 1.50,
a = 0.092, 0.115, 0.131, 0.143, 0.153,
ß = 0.648, 0.566, 0.512, 0.468, 0.438,
og de mindst mulige Nedbøjninger i det hele for omtrent:
/' a
— =1.20, a = -f- = 0.14.
i ’ r