Teknisk Statik
Anden Del

Forfatter: A. Ostenfeld

År: 1903

Serie: Teknisk Statik

Forlag: Jul. Gjellerup

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 407

UDK: 624.02 Ost

Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
69 § 14. Maade Influenslinie for Z)o ■ D‘. Hvis Skæringspunktet for de Stænger i Hoved og Fod, der trælles af samme Snit som D, ikke falder for langt bort, kan man ogsaa benytte, at Linierne A'Ci og C skulle skære hinanden i Vertikalen gennem dette Punkt. Midteraabningen. Her ere Forholdene ikke slet saa simple, fordi alle søgte Størrelser ere afhængige af begge de overtallige. Man kan benytte de sædvanlige Relationer af Formen M — Mo — Ma Xa — Mb Xb og herved konstruere Influenslinierne Punkt for Punkt (smign. T. S. I, § 66, Lign. (94a)), og hvis det kun drejer sig om en enkelt eller nogle faa Influens- linier, er denne Methode ogsaa den simpleste. For M og Q blive Relationerne (smign. »Tekn. Elasticitetslære«, § 29), idet Xa = — Ma , Xb = — MB, = = ~ Mb = ~, Ifi li £2 Qa = + J = — Qb- l-i + X (49) l-z i-i + (50) ti for en Gitterstang I) i en krumlinet Gitterdrager er: D“ D‘ D = I)o — Da Xa — l)b Xb — Do —y- MÅ -j- — Mb , (51) ‘2 li hvor D‘ og D“ have de sædvanlige Betydninger (D‘ er Spæn- dingen svarende til Reaktionen A = l, D“ til B=l). Har man Brug for alle Influenslinierne, begynder man bedst med at konstruere Q-Linierne ved Hjælp af Ligning (50) ovenfor (Fig. 49b). Influenslinien for sidste Led heri, (MA— MBy.l2, skal kun lindes én Gang for alle og kan saa bruges i alle Q-Linier; Formen af (MA — MB): Z2 -Kurven ses i Figu- ren. (Denne er forøvrigt tegnet saaledes, at den svarer til Fig. 49 og 49a, altsaa med Benyttelse af de i Talexemplet ovenfor udregnede Værdier). — ()0-Linierne faas ved at afsætte A'Ai = 1 og trække ITAi og den dermed parallele Linie A‘TX-, for Faget 6—7 er Q0-Linien da A‘TXT2B\ for et andet Fag faas blot en anden Skraalinie i Stedet for TXT2. De resulterende Q-Ordi- nater maales nu mellem (MA— MB) ■ ZrLinien og Qo-Linierne,