Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 15.
72
X„ - - Xb = -1- X„ eller MA (536)
®oa ri a
hvor na og nb ere Konstanter.
Nu kan det ovenfor angivne Mi (den Del af Momentet i
det betragtede Punkt i Midteraabningen, der hidrører fra Be-
lastning alene paa venstre Sideaabning) skrives:
ir i æ nr it (%' 1
ilfi = -j- Ma + j- MB = Ål a ---n^T/ ’
_ „ max.) .. max.) A/[ (x‘ 1 x \
hvoraf = ----— rJ,
og paa samme Maade:
max.) M max.) /x 1 æ'Y
min. j = min. ) Mß\ / n<i j )’
endelig haves tilsidst max. M — max. Mr max. M>, 4- max. M3.
— Der er her kun talt om Momentet i et Punkt, men man
ser let, at nøjagtig de samme Betragtninger kunne gennemføres
f. Ex. for Spændingen i en vilkaarlig Gitterstang med Ligning
(51) som Udgangspunkt.
§ 15. Ensformig fordelt bevægelig Belastning. Lige-
som ved Bjælken med to Aabninger kan man ogsaa her undgaa
at tegne alle Influenslinierne op. Den hvilende Belastning be-
nævnes som sædvanlig g, den bevægelige 79; p 4~ g — q.
Af Mm-Linien i Fig. 50 ses, at største Værdi af Mm fremkom-
mer ved at belaste over 1ste Aabning med </, over 2den med g
og over 3die med 7; men Belastningen skal vedblive at være den
samme over en hel Aabning, da Influenslinien ikke har andre Nul-
punkter end i Understøtningspunkterne. Den nævnte Belastning be-
tegnes i det følgende for Kortheds Skyld som Belastningen
Q, g, q. Mindste Værdi af Mm fremkommer ved Belastningen
g, q, g. Denne simple Belastningslov gælder for alle Punkter i
Sideaabningen mellem C og K, idet K er bestemt som Skærings-
punkt for Linien A'Ci og Forlængelsen af den ved C' nærmeste
Side i Ma ■ /i-Polygonen. For Punkterne mellem K og A bliver
Belastningsloven mere kompliceret; kun for selve Punktet A faas
atter en simpel Lov, idet Belastningerne q, q, g og g, g, q her
frembringe største og mindste Moment. Imidlertid kan man lige-
som i § 11 tilstrækkelig nøjagtig regne Maximums- og Minimums-
momentkurven retlinet mellem K og A.
Naar vi dernæst gaa til Midteraabningen, ses det af Fig. 49c,
at Grænseværdierne for M6 og ÅI7 fremkomme ved Belastningerne
g, q, g, og q, g, q, hvorimod Belastningsloven for A/5 er mindre
simpel. Den simple Lov gælder for alle Punkter af Midteraab-