Teknisk Statik
Anden Del

 73 § 15. ningen undtagen dem i Nærheden af Understøtningerne. Over- gangspunktet I kan her ikke konstrueres paa samme Maade som Punktet K i Sideaabningen, men dets Beliggenhed er temmelig let at beregne ved Hjælp af Ligning (49) i forrige Paragraf: M — Mo —— MA Mb, <2 l2 idet man gaar ud fra, at Siden nærmest 7? i det søgte Punkts Moment-Influensiinie (smign. Fig. 49c) skal falde sammen med Axen. Betegnes Ordinaterne i MA og Afg-Linierne i det ved B‘ nærmeste Knudepunkt (i Fig. 49 Punkt 9) ved M'A og M‘B, og erindres det, at M0-Linien paa Vertikalen gennem samme Knudepunkt afskærer „ , , A. Stykket x , faar man til Bestemmelse af det søgte Punkt I’s Abscisse æ: eller (54) Naturligvis kan Punktet K’s Beliggenhed i Sideaabningen beregnes paa ganske lignende Maade. — Naar Punktet I er bestemt, kan man nøjagtig nok benytte en retlinet Maximums- og Minimums- momentkurve mellem A og I", ligesaa mellem B og det til I sva- rende Punkt i højre Side af Midteraabningen. Herefter behøver man altsaa kun at tegne MA og Mg-Linierne op og ved dem (eller paa anden Maade) bestemme de Værdier af Understøtningsmomenterne, der svare til Belastningerne: i: q, g, q, 11 • g, q, g, III: q, q, g, IV: g, g, q, V: g, q, q, VI: q, g, g, VII: g, g, g-, ved dem og ved de simple Momentkurver for Belastningerne I og II kunne største og mindste Momenter i alle Dragerens Punkter findes. I Tilfælde af Symmetri behøver man ikke V og VI. VII bliver der først Brug for i det følgende. Hvad dernæst Transversalkræfterne angaar, saa ses det af Q-Linierne i Fig. 50 og Fig. 49Z?, at der altid findes et Nulpunkt i det Fag (Punkt), hvori Transversalkraften søges, medens Nulpunk- terne ellers falde i Understøtningspunkterne. Belastningsloven kan altsaa med let forstaaelige Betegnelser skrives: q, (g, 7), g, q eller g, tø, g)> q> g;