Teknisk Statik
Anden Del

87 § 18. Drageren er altsaa kun enkelt statisk ubestemt. — Som overtallig Størrelse indføres de to lige store Momenter Xa (=—MA = — hvis Drejningsretning er angivet ved Pilespidser i Fig. 52; Hoved- systemet bestaar da af de to simple Bjælker CA og BD\ Midter- aabningen falder ganske bort i Hovedsystemet. M„-Kurven ses i Figuren, dens Højde under A og B skal egentlig være lig 1, men kan som ovenfor vælges vilkaarlig (ya). Af denne Kurves Ordi- nater y beregnes Kræfterne v efter Formlerne i § 10 og dernæst Størrelserne 8ma som de hertil svarende Momenter (eller M: X) i Hovedsysteinet. Influensordinaterne for Xa (eller Xa : Å) ere 8ma:8aa, hvor 8 aa betegner Vinklen -j-«2 (se Figuren) og be- regnes ved 8aa — Av -j- Bv (Reaktionerne A og B for Belastning af Hovedsystemet med p-Kræfterne; de p-Kræfter, der virke i selve Punkterne A og B, maa regnes med, og deres Størrelse kan be- regnes efter de sædvanlige Formler, idet man kan tænke sig en (spændingsløs) Diagonal tilføjet i den leddede Firkant mellem A og B). — Naar man saaledes har faaet Å^-Linien bestemt, tegnes AQ : A-Linien op som Polygonen C'A'B'D1 nederst i Fig. 52, og heraf udledes de andre Influenslinier ganske som i § 14 for Side- aabningen. I Figuren er som Exempel vist Mrø-Linien. — Reak- tionen A kan findes ved (53) i § 14; alle Ordinater i Influenslinien for A have samme Fortegn, saa Drageren kan aldrig løfte sig op fra Mellemunderstøtningerne. Denne Egenskab er af speciel Værdi ved Anvendelse til Svingbroer med Rullekrans. I det hele ser man, at Drageren forholder sig som en konti- nuerlig Drager over kun to Aabninger, hvor blot Mellemunderstøt- ningen er fordoblet. Med en ensformig fordelt bevægelig Belast- ning kan den ogsaa behandles ganske som i § 11 vist uden Be- nyttelse af andre Influenslinier end den for MÄ = Mß. — Extra- spændingerne beregnes af Xa 8aa = 8at 4- 8au , hvor 8at og 8ClU tages efter Formlerne i § 16. Drageren kan optræde i forskellige Former*), uden at der er nogen væsentlig Forskel paa Beregningerne. I Fig. 53a, PI. 6, ind- tager saaledes den leddede Firkant kun den øverste Del af Faget mellem A og B, medens den nederste Del er gjort stiv ved Til- føjelsen af Diagonalerne; denne nederste Del kan betragtes som hørende til Understøtningen. Naar de øverste Ender af Vertikalerne i A og B nærme sig til hinanden og tilsidst falde sammen, faar man Formen i Fig. 53/? Trekanten med Grundlinie AB kan be- tragtes som hørende med til Pillen, og Charnieret i denne Tre- kants Toppunkt danner da den egentlige og eneste Mellemunder- støtning. Naar Trekanten er ligebenet, blive Reaktionerne A og B lige store, under Forudsætning af at der ses bort fra Drejningen af den korte, lodrette Stang, der udgaar fra Trekantens Toppunkt, og under samme Forudsætning blive Spændingerne i de to Stænger i *) Se J. B. Johnson: Modern framed structures New-York, 6th. ed. 1897, S. 193—95.