Teknisk Statik
Anden Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1903
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 407
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
§ 18
Hovedet lige over for A og og dermed Momenterne i A og B
lige store. — Ved nøjagtige Beregninger, hvor Gitterstængernes Ind-
flydelse skal medtages, maa man helst til Beregning af 8aa benytte,
at daa = 2Sa for at faa alle Gitterstænger i Omegnen af A
Br
og B korrekt medtagne.
2) Den i Fig. 54, PI. 6, viste kontinuerlige Drager er ved G
forsynet med et Midter charmer, hvorved der kun bliver én over-
tallig Størrelse tilbage. Konstruktionen, der jo danner en Over-
gang til Gerberdragerne, har navnlig Betydning for forskellige be-
vægelige Broer. — Som den overtallige Størrelse Xa er det rime-
ligst at vælge Charniertrykket, der naturligvis er lodret, naar der
kun tænkes paa lodret Belastning. Hovedsystemet er da de to af
hinanden uafhængige Bjælker ABG og DCG', Xa betegner to lige
store, modsat rettede Kræfter, a betegner et Punktpar (Angrebs-
punkterne for de to Kræfter Xa), 8aa, den relative Forskydning i
Jodret Retning af disse to Punkter for Belastningen Xa ——1.
M((-Kurven ses i Figuren; af dens Ordinater y beregnes Kræfterne v
efter Formlerne i § 10; Højderne yb og yc i M„-Kurven ere
egentlig Længderne BG og CG, men kunne vælges vilkaarlig, naar
blot deres Forhold er rigtigt. Nedbøjningerne 8ma beregnes der-
næst som Momenter af p-Kræfterne, idet man lader disse virke paa
to tænkte Bjælker ABG og DCG, der ere indspændte ved G, sim-
pelt understøttede ved A og D og forsynede med Charnierer ved
B og C. Nedbøjningslinien er vist i Fig. 54, hvor det ogsaa ses,
at daa findes som Summen af de to Størrelser dma i G. Den
tegnede Nedbøjningslinie kan altsaa bruges som Influenslinie for Xa,
naar Maalestokken vælges saaledes, at den i Figuren med daa be-
tegnede Længde er lig 1.
Influenslinierne for de andre Størrelser udledes af Xa-Linien
paa sædvanlig Maade. I Figuren er som Exempel vist Linien,
idet m ligger mellem B og G. Man har
M - M„ |— x), M.. = + æ.»;
M0-Linien er den rette Linie mG', naar Ordinaten GiGt = Xm‘,
med Gi G'— 1 bliver m G1 da Influenslinie for MO :M(I, og man
faar den skraverede Influensflade for Mm (med Multiplikator xm). —
For et andet Punkt m mellem B og G skal man kun dreje Linien
G'm, medens G‘ bliver liggende; specielt for at faa Mg-Linien skal
man trække G‘B‘, og man ser, at M/rLiniens Ordinater blive posi-
tive i højre Sideaabning ellers overalt negative. For et Punkt rm
mellem A og B skal man trække G'B'Ai og A'rm, og naar rm be-
væger sig, drejes blot Linien A'rm om A' (Åf0-Linien for Punktet
mi har nemlig Formen A'rm B'G‘, og i Punktet G er Mo : Ma = 1).
— For Punktet m mellem B og G faas Q-Linien ved at maale fra
X-Linien til m m'G' (= Q0-Linien; Qa = —1); og paa lignende