Teknisk Statik
Anden Del

88 § 18 Hovedet lige over for A og og dermed Momenterne i A og B lige store. — Ved nøjagtige Beregninger, hvor Gitterstængernes Ind- flydelse skal medtages, maa man helst til Beregning af 8aa benytte, at daa = 2Sa for at faa alle Gitterstænger i Omegnen af A Br og B korrekt medtagne. 2) Den i Fig. 54, PI. 6, viste kontinuerlige Drager er ved G forsynet med et Midter charmer, hvorved der kun bliver én over- tallig Størrelse tilbage. Konstruktionen, der jo danner en Over- gang til Gerberdragerne, har navnlig Betydning for forskellige be- vægelige Broer. — Som den overtallige Størrelse Xa er det rime- ligst at vælge Charniertrykket, der naturligvis er lodret, naar der kun tænkes paa lodret Belastning. Hovedsystemet er da de to af hinanden uafhængige Bjælker ABG og DCG', Xa betegner to lige store, modsat rettede Kræfter, a betegner et Punktpar (Angrebs- punkterne for de to Kræfter Xa), 8aa, den relative Forskydning i Jodret Retning af disse to Punkter for Belastningen Xa ——1. M((-Kurven ses i Figuren; af dens Ordinater y beregnes Kræfterne v efter Formlerne i § 10; Højderne yb og yc i M„-Kurven ere egentlig Længderne BG og CG, men kunne vælges vilkaarlig, naar blot deres Forhold er rigtigt. Nedbøjningerne 8ma beregnes der- næst som Momenter af p-Kræfterne, idet man lader disse virke paa to tænkte Bjælker ABG og DCG, der ere indspændte ved G, sim- pelt understøttede ved A og D og forsynede med Charnierer ved B og C. Nedbøjningslinien er vist i Fig. 54, hvor det ogsaa ses, at daa findes som Summen af de to Størrelser dma i G. Den tegnede Nedbøjningslinie kan altsaa bruges som Influenslinie for Xa, naar Maalestokken vælges saaledes, at den i Figuren med daa be- tegnede Længde er lig 1. Influenslinierne for de andre Størrelser udledes af Xa-Linien paa sædvanlig Maade. I Figuren er som Exempel vist Linien, idet m ligger mellem B og G. Man har M - M„ |— x), M.. = + æ.»; M0-Linien er den rette Linie mG', naar Ordinaten GiGt = Xm‘, med Gi G'— 1 bliver m G1 da Influenslinie for MO :M(I, og man faar den skraverede Influensflade for Mm (med Multiplikator xm). — For et andet Punkt m mellem B og G skal man kun dreje Linien G'm, medens G‘ bliver liggende; specielt for at faa Mg-Linien skal man trække G‘B‘, og man ser, at M/rLiniens Ordinater blive posi- tive i højre Sideaabning ellers overalt negative. For et Punkt rm mellem A og B skal man trække G'B'Ai og A'rm, og naar rm be- væger sig, drejes blot Linien A'rm om A' (Åf0-Linien for Punktet mi har nemlig Formen A'rm B'G‘, og i Punktet G er Mo : Ma = 1). — For Punktet m mellem B og G faas Q-Linien ved at maale fra X-Linien til m m'G' (= Q0-Linien; Qa = —1); og paa lignende