Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Ligevægt af eenarmet Vægtstang. 157 jævnt fordelte Smaamaal være i Ligevægt, hvis den er ophængt i sin Midte, og dens Midte er P. Er der saaledes Ligevægt, maatte der ogsaa. være Ligevægt, dersom man i a og b ophængte A og B, der vare bievne erstattede af Linien 2m med Smaalodder og Linien 2n med Smaalodder — »hvilket var det, som skulde bevi- ses«. — § 122. Man indser nu let, at en eenarmet Vægtstang ogsaa maa være i Ligevægt under modsat Paavirkning af to Vægte og N, hvis Afstande fra Omdrejningspunktet, m og n, forholde sig om- vendt som M og N. (At de to Vægte paavirke Vægtstangen modsat opnaaes ved, at den ene Vægts Træk ved en Tridse faar modsat Retning). Tænker man sig nemlig en Vægt S ligestor med M ophængt i samme Punkt, hvor Jf trækker opad, ville 81 og M kunne holde hinanden i Ligevægt. Tænker man sig endvidere Vægtstangen forlænget til en toarmet Vægtstang og paa den anden Arm ophængt Vægten R lig N og virkende paa en lige saa lang Arm ri, saa ville ogsaa R og N holde hinanden i Ligevægt. Men da S og R ere lig M og N, maa de ligesom disse forholde sig som n til m, eller som n’ til m. Følgelig maa S og R, der virke paa Armene m og ri, kunne holde hinanden i Ligevægt. Man har nu: Ligevægt mellem M og S samt mellem R og JV, og desuden » » $ og R følgelig ogsaa > » M og N § 123. Ved ethvert Legeme er der et Punkt, hvorom Væg- ten af Delene paa den ene og Vægten af Delene paa den anden Side kunne holde hinanden i Ligevægt. Det kaldes Tyngde- punktet, og naar dette er understøttet, er Legemet i Ligevægt. Er et Legeme kun understøttet i sit Tyngdepunkt, paavirkes Under- laget (eller Ophængningen) af hele Legemets Vægt.