Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

18 Maanen som Tidsinddeler. Hundestjerneperioden eller den sothiske Periode. En saaclan be- gyndte Aar 2782 f. Kr., den næste Aar 1322 f. Kr., den følgende Aar 139 e. Kr. — § 16. Hos Ægypterne ligesom hos andre Oldtidsfolk vare den Slags fine Bestemmelser en Sag, der vedrørte Staten og Re- ligionen og paahvilede Præsterne, medens de jævne Folk i Reglen holdt sig til mere paafaldende Tidsinddelinger. Saaledes brugte man i Ægypten Maanemaaneder, hvis Begyndelse regnedes fra den Dag, da Maanen første Gang viste sig tændt efter Nymaane. Denne Fremgangsmaade brugtes ligeledes hos Hebræerne i tidlig Tid. Disse lod det endog bero paa et Skøn, naar Aaret skulde begynde. Maanedens Begyndelse regnede Hebræerne nemlig ogsaa fra den Dag, Maanen viste sig tændt, og de bestemte nu Aaret efter Omstændighederne enten til 12 Maaneder eller til 13: men de Omstændigheder, man tog Hensyn til, vare Høstudsigterne; ti de første Bygaks skulde ofres til Jehova i Paasken, der faldt i Aarets første Maaned (Nisan). Paa denne praktiske Maade blev der i hvert Fald sørget for, at Aarstiderne aldrig kunde forskyde sig noget væsentlig i Forhold til Maanederne. — I Forbindelse dermed staar ogsaa, at de Kristnes Paaske falder paa forskellig Tid. En stadig Forskydning fandt derimod Sted hos Araberne og derefter hos flere af Muhamedanerne. Maaneden var hos dem skiftevis 30 og 29 Dage, og et Aar bestod altid af 12 saa- danne Maaneder, 6 paa 30 og 6 paa 29 Dage. Aaret afveg alt- saa omtrent 11 Dage fra det virkelige Aar, og Aarstiderne forskød sig saaledes i Forhold til Maanederne, og dette ret rask, saa at de igen indtraf i rette Tid efter 33 arabiske eller 32 virkelige Aars Forløb. En Maanemaaned er imidlertid 44M 3s mere end 291/., Døgn (§ 6). Maanen vilde altsaa efter et Par Aars Forløb ikke ganske svare til Maaneden, og for at opnaa dette, maatte der saa omtrent hvert tredje Aar skydes en Dag ind, for at Maanen kunde indhente det forsømte, idet nemlig Aarets sidste Maaned, der ellers havde 29 Dage, da fik 30. Saaledes kunde det nogenlunde holdes i Orden med, at Maaneden svarede til Maanen, men Aaret fulgte altsaa slet ikke Solen. § 17. Det er let at indse Vanskeligheden ved at finde paa en Tidsinddeling, som svarer til baade Sol og Maane. Et Folk, der ikke plejede at vige tilbage for spekulative Opgaver, nemlig Grækerne, fik af Oraklet det Svar, at Aaret skulde rette sig efter Solens Gang, Maaneden og Dagene efter Maanens. Man prøvede