Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Melons Kyklos. 19 derefter forskellige Maader at ordne Tidsinddelingen paa; men de vare ikke tilfredsstillende, indti] endelig Met on fremkom ved de olympiske Lege [Q] 432 f. Kr. med det Forslag, der skulde forlige de genstridige Tidsangivere. Melon havde udregnet, at Solen gik 19 Gange, Maanen 235 Gange rundt i 6940 Dage. Hans Forslag gik derfor ud paa at lade 19 efter hinanden følgende Aar bestaa af 235 Maaneder og af 6940 Dage, saaledes at nogle Maa- neder fik 29, nogle 30, og at Maanedens Begyndelse aldrig blev */2 Døgn forskudt i Forhold til Maanen, endvidere at lade nogle Aar bestaa af 12, andre af 13 Maaneder, saa at Aaret al- drig blev forskudt ’/2 Maaned i Forhold til Aarstiden. Forslaget blev modtaget med Akklamation og tillige optaget i alle Kolonierne. Udregningen deraf blev anbragt med Guldbogstaver paa offentlige Pladser til Vejledning for Borgerne. Derfra er Navnet Gyldentallet gaaet over i den nyere Tids Kalender. Den metonske Kyklos viste sig imidlertid ikke ganske rigtig. De 6940 Dage ere 9x/2 Time mere end 19 Solaar og 7^ Time mere end 235 Maanemaaneder. Dette blev rettet af Kalippos, der foreslog, at 4 metonske Perioder skulde danne en større Periode paa 76 Aar, hvis første Maaned maatte miste 1 af sine 30 Dage. Herved var den vanskelige Opgave at forlige Solens og Maa- nens Bevægelse i een Tidsregning løst paa en meget nøjagtig Maade, og Maanefaserne ere saaledes bievne knyttede til Maane- dens Dato; men at Aarene kunde faa en saa forskellig Længde som 354 og 384 Døgn, turde i hvert Fald i vort borgerlige Liv være temmelig uheldigt. — § 18. Vor nuværende Tidsregning stammer fra Rom og tager udelukkende Hensyn til Solen. Inden Julius Cæsars [Q] Tid havde man i Rom haft en Kalender med 12 Maaneder, som bar de af os kendte Navne undtagen Juli og August, der først senere bleve anbragte (i Steden for Kvintilis og Sekstilis) til Ære for Ju- lius Cæsar og Augustus. Maanedernes Dagetal var fra 28 til 31, men i det hele for smaa, saa at man i hvert andet Aar maatte indskyde en Maaned (Mercedonius) paa 22 og 23 Dage. Denne Kalender svarede hverken til Sol eller Maane. Julius Cæsar besluttede ved Hjælp af den aleksandrinske Astronom Sosigenes at forbedre den. Efter et Aar paa 445 Dage, som man har kaldt Forvirringens Aar, traadte i Aaret 46 e. Kr. den julianske Ka- lender i Kraft med skiftevis 3 Aar paa 365 Dage og 1 Aar paa 2*