Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
20 Den julianske Kalender. 366 Dage, som kaldes »Skudaar«. Denne blev senere optagen i den kristne Kirke; og de Aar, som ere Skudaar, ere derefter de Aarstal e. Kr., som ere delelige med 4, altsaa f. Fx. 1896. Da Maanederne nu ikke mere have Hensyn til Maanen, har hver Maaned det af Romerne vilkaarlig bestemte Antal Dage. Her i Landet have vi en gammel Remse, der holder Rede paa Dagetallet og lyder: Tred’ve Dage har November, April, Juni og September, de øvrige har tred’ve og een undtagen Februari alen’. En anden bekendt Maade at vide Maanedernes Dagetal paa, be- staar i, at man tæller paa Knoerne og disses Mellemrum: Januar (Pegefingerens Kno), Februar (Mellemrum), Marts (Langfingerens Kno) o. s. v. Juli (Lillefingerens Kno), August (forfra, Pegefinge- rens Kno) o. s. v. Hver Maaned paa en Kno har 31, hver Maa- ned i et Mellemrum 30 Dage, undtagen Februar. Denne Maaned har som Regel 28 Dage, men i Skudaar 29. Skuddagen var hos Romerne den 24, som gentog sig, og som derfor endnu ofte anfø- res i vore Almanakker som »Skuddag«, medens vi dog ellers nu have den 29de Februar. § 19. Efter den julianske Kalender ere Aarene gennemsnit- lig ansatte til 365x/4 Døgn som er 11M 12s for meget. Dette løber i 129 Aar op til et, helt Døgn. Denne Fejl blev i det 13. Aarhundrede paapeget af Roger Baco, som forgæves anbefalede Paven at rette den. Først 3 Aar- hundreder senere hævede der sig saa mange Røster i samme An- ledning, at Pave Gregor XIII nedsatte en lærd Kommission, efter hvis Forslag en pavelig Bulle befalede Indførelsen af og angav Reglerne for den gregorianske Kalender i Aaret 1582. For at Kalenderen kunde blive ført tilbage til Aarets Stand- punkt paa den Tid, da Kirkeforsamlingen i Nikæa (325 e. Kr.) havde bestemt, at Paaskesøndag skulde være den første Søndag efter første Fuldmaane efter Foraarsjævndøgn (jfr. § 16), befaledes der, at 10 Dage, som man havde faaet for meget i de senere forløbne 1257 Aar, skulde udskydes, idet man efter den ene Dag at have skrevet den 4de Oktober 1582, den næste Dag skulde skrive den 15de Oktober. For at der nu ikke oftere skulde indsnige sig nogen Fejl, bestemtes: Aaret skal have 365 Dage.