Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Den julianske Kalender.
366 Dage, som kaldes »Skudaar«. Denne blev senere optagen i
den kristne Kirke; og de Aar, som ere Skudaar, ere derefter de
Aarstal e. Kr., som ere delelige med 4, altsaa f. Fx. 1896.
Da Maanederne nu ikke mere have Hensyn til Maanen, har
hver Maaned det af Romerne vilkaarlig bestemte Antal Dage. Her
i Landet have vi en gammel Remse, der holder Rede paa Dagetallet
og lyder:
Tred’ve Dage har November,
April, Juni og September,
de øvrige har tred’ve og een
undtagen Februari alen’.
En anden bekendt Maade at vide Maanedernes Dagetal paa, be-
staar i, at man tæller paa Knoerne og disses Mellemrum: Januar
(Pegefingerens Kno), Februar (Mellemrum), Marts (Langfingerens
Kno) o. s. v. Juli (Lillefingerens Kno), August (forfra, Pegefinge-
rens Kno) o. s. v. Hver Maaned paa en Kno har 31, hver Maa-
ned i et Mellemrum 30 Dage, undtagen Februar. Denne Maaned
har som Regel 28 Dage, men i Skudaar 29. Skuddagen var hos
Romerne den 24, som gentog sig, og som derfor endnu ofte anfø-
res i vore Almanakker som »Skuddag«, medens vi dog ellers nu
have den 29de Februar.
§ 19. Efter den julianske Kalender ere Aarene gennemsnit-
lig ansatte til 365x/4 Døgn som er 11M 12s for meget. Dette løber
i 129 Aar op til et, helt Døgn.
Denne Fejl blev i det 13. Aarhundrede paapeget af Roger
Baco, som forgæves anbefalede Paven at rette den. Først 3 Aar-
hundreder senere hævede der sig saa mange Røster i samme An-
ledning, at Pave Gregor XIII nedsatte en lærd Kommission, efter
hvis Forslag en pavelig Bulle befalede Indførelsen af og angav
Reglerne for den gregorianske Kalender i Aaret 1582.
For at Kalenderen kunde blive ført tilbage til Aarets Stand-
punkt paa den Tid, da Kirkeforsamlingen i Nikæa (325 e. Kr.)
havde bestemt, at Paaskesøndag skulde være den første Søndag efter
første Fuldmaane efter Foraarsjævndøgn (jfr. § 16), befaledes der, at
10 Dage, som man havde faaet for meget i de senere forløbne 1257
Aar, skulde udskydes, idet man efter den ene Dag at have skrevet
den 4de Oktober 1582, den næste Dag skulde skrive den 15de Oktober.
For at der nu ikke oftere skulde indsnige sig nogen Fejl,
bestemtes:
Aaret skal have 365 Dage.