Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Den gregorianske Kalender. 21 Undtagelse: Hvert Aar, hvori 4 gaar op, skal have 366 Dage. Undt. fra Undtagelse: Aarhundrederne skulle, skønt 4 gaar op, kun have 365 Dage (f. Ex. Aar 1900). Undtg. fra Undtg.’ Undtagelse: De Aarhundreder, i.hvis Hun- dredtal 4 gaar op, skulle have 366 Dage (f. Ex. Aar 1600, Aar 2000). Saaledes rettet vilde Kalenderen holde sig rigtig, dersom den julianske Kalender netop havde været 3 Dage fejl i 400 Aar, eller 1 Dag i IBS1^ Aar; men den var som sagt 1 Dag fejl i 129 Aar. Der vil altsaa dog i Tidernes Løb komme en Fejl ind, og foreløbig fast- slaar derfor den gregorianske Kalender, at Aaret 4840 e. Kr., der ellers skulde have været et Skudaar, ikke bliver det. Naar der efter denne Tid atter er gaaet 3600 Aar, kommer man imidlertid til at tænke paa en ny Rettelse ved at udelade en Skuddag o. s. fr. De protestantiske Lande viste sig tilbageholdne overfor alt, hvad der kom fra pavelig Side, og man nølede derfor med at indføre »ny Stil«. Man vedblev at være 10 Dage bagefter Papist- erne i over et Hundrede Aar. Aaret 1600 gjorde ikke Forskellen større; ti dette Aar skulde baade efter Cæsar og efter Gregor være Skudaar. Aaret 1700 vilde derimod have forhøjet Forskel- len til 11 Dage; men da gjorde man her i Danmark og flere Steder Skridtet. Dagen efter den 18de Februar skrev man den 1. Marts. Russerne derimod kom baade i 1700 og 1800 en Dag mere tilbage, saa at de f. Ex. have 5. Februar, naar vi have 17. Fe- ste bruar. De skrive derfor i Breve til andre Europæere febru- ar eller Vi faa nu at se, om Nutidens Samfærdsels- 5te April midler ikke kunne bringe Russerne til at gøre Skridtet i Aaret 1900; ellers blive de 13 Dage bagefter. Under disse Besværligheder med at bringe Kalenderen i Or- den m. H. t. Solen har man været nødt til at lade Maanen fuld- stændig ude af Betragtning, og man nøjes nu med, at der i Al- manakken ganske tørt findes angivet, hvorledes Maanen forholder sig paa hver enkelt Dag. Vor Maanedsinddeling er altsaa kun Rester fra tidligere Kulturer uden selv at have nogen egentlig Forbindelse med Maaneskifterne. § 20. Hvad Ugeinddelingen angaar, er Syvdelingen mærke- lig, da den hverken staar i Forhold til noget som helst Folks Talsystem, og heller ikke i noget simpelt Forhold til Maaneden. Havde Maaneden været 28 Dage, kunde en Firdeling endda for-