Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Ugeinddelingen.
staas; men Maaneden er nærmere 30 Dage og en Deling i 2, 3,
5, 6 eller 10 havde derfor været mere forstaaelig.
En græsk Forfatter i det 13de Aarhundrede e. Kr. ved Navn
Dion Cassius forklarer Ugeinddelingen og Ugenavnene ved de 7 da
kendte bevægelige Himmellegemer, Solen, Maanen og de 5 Planeter.
Forklaringen lyder imidlertid noget kunstig og har kun liden Rod
i de virkelige Naturforhold, saa den gør Indtryk af at være »lavet«*)
Vistnok havde allerede hos Ægypterne Ugedagene Navn efter
Himmellegemerne, medens Hebræerne ikke havde særlige Navne
paa Ugedagene med Undtagelse af »Sabbaten«; de øvrige angav
de med de første Bogstaver i Alfabetet. Men nogen Naturfor-
bindelse kan ikke opstilles mellem Planeterne og Ugedagene. Her
kan kun være Tale om religiøse Forklaringer, saasom Bibelens
(Mosebog, Kap. 1 og 2).
§ 21. Til Tider bliver som bekendt en større eller mindre
Del af Sol eller Maane formørket. — Alle de dannede Oldtidsfolk
synes at have kunnet forudsige disse Formørkelser, og navnlig i
Kina vide vi, at dette var en af Astronomernes fornemste Pligter,
hvis Forsømmelse endog kunde have deres Henrettelse til Følge.
Herpaa haves Eksempler langt hen i den historiske Tid efterfulgt
af Indkaldelse af hinduiske eller evropæiske Astronomer, da de
Fester, som skulde holdes ved Formørkelserne, ansaas for noget,
der paa ingen Maade maatte forsømmes.
Gamle Dokumenter fortælle saaledes om Henrettelsen af
Astronomerne Hi og Ho, der ikke havde forudsagt en Solformør-
kelse, som gik over Kina 2128 f. Kr. d. 13. Oktober, hvad der er
kontrolleret ved at regne de 4000 Aar tilbage fra Nutiden.
Evnen til at forudsige Formørkelser beroede paa den Op-
dagelse, at disse gaa igen i samme Orden og med omtrent samme
*) Cassius opfører de 7 Himmelegemer efter den Hurtighed, hvormed de be-
væge sig paa Himmelen, saaledes: Saturn (langsomt), Jupiter, Mars, Solen,
Venus, Merkur og Maanen. Der helliges nu hver af disse en Time, be-
gyndende med Lørdag Morgen Kl. 12—1, som helliges Saturn; derefter
følger en Time til hver af de andre, saa forfra igen o. s. v., og Solen vil
saaledes faa Søndag Morgen Kl. 12—1. Derfor kaldes Lørdag efter Saturn,
Søndag efter Solen o. s. v. Mandag Morgen Kl. 12-1 bliver Maanens,
Tirsdag Mars’, Onsdag Merkurs, Torsdag Jupiters, Fredag Venus’. Det
kan ikke nægtes, at Ugedagsnavnene i flere europæiske Sprog passe
derpaa; men Forklaringen kunde ligesaagodt være, at da der nu engang
var 7 Ugedage og 7 Himmellegemer, har man fundet det passende at
give hine Navne efter disse. —