Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Formørkelsesperioden. 23 Styrke efter Forløbet af 18 Aar 11 Døgn (nøjagtig 6 5 8 5.32 Døgn), et Tidsrum paa 223 synodiske Maaneder. Gentagelserne ere dog ikke aldeles nøjagtige, men nogle Formørkelser optræde f. Eks. lidt stærkere, andre lidt svagere end i forrige Periode, og af samme Grund fremtræder undertiden en ny svag Formørkelse, som i følgende Perioder vokser sig stærkere, medens en af de gamle Formørkelser tilsidst kan svinde bort. Derved er det forstaaeligt, at om ogsaa de kinesiske Astronomer have haft lange Fortegnel- ser, kan en ny Formørkelse være vokset frem uden at være bleven bemærket, f. Eks. fordi det har været overskyet nogle Gange under dens Opvækst. — Grækeren Thales (§ 23) lærte først Kunsten hos Ægypterne; men Grækerne synes senere at have givet Kaldæerne Fortrinet, hvad ogsaa disses lange omhyggelige lagttagelsesrækker. som Grækerne brugte, synes at gøre berettiget. Til Aleksander den Store meddelte Kaldæerne, at de havde Iagttagelser fra 1903 Aar, og at de i denne Tid havde havde haft 832 Maaneformørkelser og 373 Solformørkelser, noget som vel kan stemme med Virkelig- heden, naar Hensyn tages til den i Reglen skyfri Himmel, hvor ikke ret mange Tilfælde kunne være gaaede tabt for flittige Iagttagere. GRÆKERNE. § 22. Medens Naturforskningens Historie hos Kinesere, Hin- duer, Kaldæere og Ægyptere ikke er knyttet til Personligheder - højst til en eller anden sagnagtig Kejser — begynder Naturforsk- ningens Personalhistorie lios Grækerne, om end i Begyndelsen med nogen Usikkerhed. Om de fleste af de ældste græske Vis- mænd fortælles der forøvrigt udtrykkelig, at de liave tilbragt læn- gere eller kortere Tid i Ægypten med Studier. Desuagtet sætter dog det græske Folks Ejendommelighed [Q] sit Mærke paa Enkelt- mændenes samlede Arbejde. De græske »Filosofer« forsøge ad Tankens Vej at løse Opgaver, de ikke kunde magte med Haan- den. Det bliver derfor Grækerne, der skaffe det Tankeværktøj i Orden, som man kalder Matematikken, uden hvilken ingen virke- lig grundig Naturforskning er mulig. Desuden fatte Grækerne mangt et Sammenhæng mellem Naturfænomener, som de gamle ikke synes at have haft nogen Anelse om. § 23. Th al es fra Milet (c. 640—548 f. Kr.), den første af