Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

28 Himlen i forskellige »Himmelegne«. maa befinde sig mer eller mindre paa Siderne eller nedenfor og altsaa ikke ret vendte. Rejser man saa andetsteds hen, forandrer man straks Anskuelse. § 26. Medens et Menneske 0 her. i Danmark ser Himlens Nordpol P (Fig. 13), det Sted, hvorom Himmelhvælvingen synes at dreje sig, skraat oppe imellem Zenith Z og Synskredsen, og han altsaa ser nogle Stjerner som cirkumpolære, andre med Dag- buer af større eller mindre Længde, men alle gaaende i skraa Baner, vil et Menneske, der befinder sig paa det Sted af Jorden, der er »lige indenfor« P, og som kaldes Jordens Nordpol, have TV Fig- 13. Himlens Omdrejning, som den viser sig for os, men tegnet udvendig fra. Fig. 14. Himlens Omdrejning, som den viser sig ved Jordens Nordpol, men tegnet udvendig fra. Himlens Omdrejningspunkt lige over Hovedet (Fig. 14), og alle Himmellegemerne paa Himlens nordlige Halvkugle ere da cirkum- polære med vandrette Baner. Naar Sol, Maane eller Planeter ere paa Himlens nordlige Halvkugle, ere de altsaa ogsaa cirkumpo- lære med vandrette Baner, eller rettere, da de langsomt nærme sig til og senere langsomt fjerne sig fra Nordpolen, vil man ved Jordens Nordpol ved Foraarsjævndøgn se Solen komme til Syne i Horizonten, gaa rundt om denne og i et Fjerdingaar vinde sig langsomt i en Slags Spirallinie op til en Højde af og der- efter ligeledes i en Spirallinie vinde sig ned til Horizonten i det næste Fjerdingaar, 'for at kredse under Horizonten i et halvt Aar, og i de Tider, der ligge nærmest ved Jævndøgn, at frem-