Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Jordens Størrelse. 29 kalde en Dæmring, der følgende Solen gaar Horizonten rundt i Løbet af Døgnet. Endelig vil der være Steder paa Jorden, Jordens Ækvator, hvor man ser Himlens Nordpol i Synskredsen, nemlig lige i Nord. Himlens Sydpol ses da ogsaai Synskredsen, nemlig i Syd, Fig. 15; og hvert Himmellegeme bevæger sig op over Himlen med 12 Timers Dagbue og 12 Timers Natbue, nogle i mindre Kredse, andre i større, men alle saaledes, at de staa lodret op og gaa lodret ned. Det samme gælder Solen, og Tusmørket (o: Overgangen fra Dag til Nat og omvendt) er derfor af kort Varighed. § 27. Et Spørgsmaal, som nu ganske naturligt kom frem hos Grækerne, var dette: hvor stor er Jordkloden? Den første Forfatter, hos hvem vi finde en Angivelse i saa Hense- ende, er den navnkundige Aristo- teles. Han var født i Stagira 384 f. Kr. Faderen var Livlæge bos den makedoniske Konge. 18 Aar gam- mel drog Aristoteles til Athen og hørte i en Snes Aar til Platos Di- sciple. [Q]. Omtrent 40 Aar gammel blev han af Filip af Makedonien an- sat som Opdrager for Sønnen Aleks- ander, som han fik megen Indflydelse Fig. 15. Himlens Omdrejning, som den viser sig ved Jordens Ækvator, men tegnet udvendig fra. paa. Aristoteles var en lærd og fint dannet Mand, i mange Maader en ypperlig Lærer. Da Aleksander kom paa Thronen, drog Aristoteles igen til Athen, hvor han stif- tede en Skole (den peripatetiske) og fik mange Lærlinger. Han var inde i sin Tids hele Viden (Polyhistor), skrev en Mængde Skrifter om højst forskellige Ting, og hans Meninger vandt stor Indgang. Skønt han langtfra var saa aandfuld som Plato, slog hans Naturopfattelse ganske anderledes an, idet han var en ud- mærket Systematiker, der iklædte sine Sætninger en bestikkende lo- gisk Form. Vi ville i det følgende træffe paa baade det ene og det andet af Aristoteles og ville faa Lejlighed til at se, at hans naturvidenskabelige Oplysninger ingenlunde udmærke sig ved stor Værdi, men alligevel ere komne til at spille en overmaade gen- nemgribende Rolle i Naturvidenskabens Historie ved i Aartusinder