Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

30 Eratosthenes’ Jordmaaling. at afgive Stof til Stridigheder. — Under Uroligheder i Athen maatte han forlade Byen og døde Aar 322 paa Eubøa i Ensomhed og Elendighed. Aristoteles skriver, at »alle Matematikere have an- givet Jordens Omkreds til 400,000 Stadier«; men han siger ikke, hvem der har fundet det, eller hvorledes det er fundet. Vel er denne Angivelse omtrent dobbelt saa stor som Virkeligheden, men den synes dog ikke at være greben helt ud af Luften. Fig. 16. Et gammelt Kugleskelet. § 28. Den første Maa- ling, vi vide sikker Besked om, stammer fra Eratosthe- nes, f. i Syene i Afrika 276 f. Kr. Han blev i 236 For- stander for det store Bibliothek i Aleksandria [Q]. I 195 blev han blind og døde kort efter. Nogle sige, at han sultede sig ihjel i Fortvivlelse over sin Blindhed. Eratosthenes konstruerede Instrumenter til Maaling af Gra- der, og Kong Ptolemæos [Q] lod efter hans Forslag paa Musæets lag anbringe store prægtige Armillarsfærer (Kug- ler, dannede af Ringe, der forestille de vigtigste Cirkler paa Himlen). Eratosthenes vid- ste nu, at der i Syene var en Brønd, paa hvis Bund Solen skin- nede om Middagen ved Som- mersolhverv. Med andre Ord: Solen lige over Hovedet. Nu (eller 7° 12'). i Syene har man paa denne Tid fandt han, at Solen paa samme Tid viste sig (eller 7° 12'). Syd for Aleksandrias Lodlinie; og endelig anslog han Syene til at ligge 5000 Stadier Syd for Aleksandria. Af disse Opgivelser be- regnede han da Jordklodens Størrelse. Tegner man en Cirkel, der skal forestille den Jordom- kreds, der gaar igennem Syene S og Aleksandria A, vil Solen være lige over S, altsaa i Retningen MSO. Aleksandrias Lodlinie