Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Aristarkos. 31 er Æ4F, og Solen viser sig i Retningen AO, saa at Vinklen OAP = v er 7° 12' eller »1l-o0«. Denne Vinkel v er imidlertid ligestor med u; og Afstanden mellem Syene, S, og Aleksandria, A, er alt- saa Vso af Jordomkredsen. Da samme Afstand som nævnt er 5000 Stadier, bliver Jordomkredsen 50 Gange 5000 eller 2.50,000 Stadier. Nu kendes ganske vist Længden af den græske Stadie ikke sikkert, men dog nøje nok til, at man kan skønne, at Eratosthe- nes’ Maaling af Jordens Omkreds ikke har været ret meget fejlagtig, dog rimeligvis noget større end Virkeligheden, som er ca. 5400 geo- grafiske Mil (henved 5320 danske Mil). Jordens Tværmaal (Dia- meter) er* ca. 1719 Mil, Jordradius (o: Af- standen fra Midtpunktet til Overfladen) ca. o o p 859^ Mil. / § 29. Samtidig med Eratosthenes le- y vede den geniale Aristarkos, født omtr. Ä 267 paa Samos. Allerede Pythagoræerne havde talt om / / \ en Bevægelse af Jorden omkring Central- / !’l \ ilden, hvorved de vel ikke forstod Solen, I / | men en Ild, de forestillede sig langt mod \ / Syd, hvor det jo blev varmere og varmere. \ / Det er muligt, at denne Lære senere havde \ / udviklet sig noget, men Aristark synes dog " at have været den første, der fuldt ud Og Fig. 17. Jordklodens Opmaaling. paa Maader, der ikke kunde misforstaas, udtalte, at Jordkloden drejer sig om sin Akse i et Døgn og bevæger sigi »en skråa Kreds« om Solen een Gang i Løbet af et Aar. For os i Nutiden, som ved at køre paa Jærnbane have haft Lejlighed til at bemærke, at man undertiden har ondt ved at klare sig, om det er det Tog, hvori man sidder, der bevæger sig, eller det Tog ved Siden af, der bevæger sig i modsat Retning, falder det ret let at forstaa, at det maa tage sig ens ud, enten Himlen, der omslutter Jorden, drejer sig om de Punkter, hvorimod Jordens Akse peger, eller det er Jorden, der drejer sig den mod- satte Vej. Ved Banetoget kan man dog muligvis iagttage nogle Biomstændigheder ved Bevægelsen, nemlig dels Vognens Rumlen, dels Forandringen i Hastighed f. Eks. ved Overgang fra Hvile til