Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Aristarkos.
31
er Æ4F, og Solen viser sig i Retningen AO, saa at Vinklen OAP
= v er 7° 12' eller »1l-o0«. Denne Vinkel v er imidlertid ligestor
med u; og Afstanden mellem Syene, S, og Aleksandria, A, er alt-
saa Vso af Jordomkredsen. Da samme Afstand som nævnt er
5000 Stadier, bliver Jordomkredsen 50 Gange 5000 eller 2.50,000
Stadier.
Nu kendes ganske vist Længden af den græske Stadie ikke
sikkert, men dog nøje nok til, at man kan skønne, at Eratosthe-
nes’ Maaling af Jordens Omkreds ikke har været ret meget fejlagtig,
dog rimeligvis noget større end Virkeligheden, som er ca. 5400 geo-
grafiske Mil (henved 5320 danske Mil). Jordens Tværmaal (Dia-
meter) er* ca. 1719 Mil, Jordradius (o: Af-
standen fra Midtpunktet til Overfladen) ca. o o p
859^ Mil. /
§ 29. Samtidig med Eratosthenes le- y
vede den geniale Aristarkos, født omtr. Ä
267 paa Samos.
Allerede Pythagoræerne havde talt om / / \
en Bevægelse af Jorden omkring Central- / !’l \
ilden, hvorved de vel ikke forstod Solen, I / |
men en Ild, de forestillede sig langt mod \ /
Syd, hvor det jo blev varmere og varmere. \ /
Det er muligt, at denne Lære senere havde \ /
udviklet sig noget, men Aristark synes dog "
at have været den første, der fuldt ud Og Fig. 17. Jordklodens Opmaaling.
paa Maader, der ikke kunde misforstaas,
udtalte, at Jordkloden drejer sig om sin Akse i et Døgn
og bevæger sigi »en skråa Kreds« om Solen een Gang i
Løbet af et Aar.
For os i Nutiden, som ved at køre paa Jærnbane have haft
Lejlighed til at bemærke, at man undertiden har ondt ved at
klare sig, om det er det Tog, hvori man sidder, der bevæger sig,
eller det Tog ved Siden af, der bevæger sig i modsat Retning,
falder det ret let at forstaa, at det maa tage sig ens ud, enten
Himlen, der omslutter Jorden, drejer sig om de Punkter, hvorimod
Jordens Akse peger, eller det er Jorden, der drejer sig den mod-
satte Vej. Ved Banetoget kan man dog muligvis iagttage nogle
Biomstændigheder ved Bevægelsen, nemlig dels Vognens Rumlen,
dels Forandringen i Hastighed f. Eks. ved Overgang fra Hvile til