Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Thomas Young. 521 Overflade som et Strengeinstrument, hvis Strenge sættes i Sving- ning af Æterbølgerne (jfr. § 355). Har nu en »Overfladestreng< en saadan Spænding, at den vil svinge i samme Takt som rødt Lys, da kaldes Legemets Overflade rød. Til at gøre et rødt Legeme lysende kræves rødt Lys, ti kun dette kan faa Oveuflade- delene i Dirring, Lys af en anden Farve (o: med en anden Svingningstakt) kan ikke sætte Overfladen i Svingning. Sollyset maa indeholde alle Farver, siger Euler, ti Sollys oplyser alle Legemer, hvilke Farver de end have. Han var sig fuldt bevidst, at han ikke kunde opgive hvor hurtige Lyssvingningerne ere; hvad han fremsætter var altsaa kun en Hypotese; i vore Dage er det ikke vanskeligt at faa den bekræftet. § 408. Men Newtons Au- toritet var saa stor, at Emissions- teorien sad i Højsædet lige til vort Aarhundrede. Bølgeteorien havde vel Gang paa Gang en skarpsindig og genial Tilhænger, men »Newtons Aarhundrede« holdt paa Newtons Lysdele. — Striden rejstes dog atter A ar 1800 i Royal Societys Tidsskrift Fig. 386. Thomas Young. »Philosophical Transactions« af Thomas Young. Han er født 1773 i Milverton. Hans Forældre vare fattige og tilhørte Kvækernes Sekt. Bedstefaderen hjalp ham, saa han kunde studere og som Student besøge Universiteterne i London, Edinburgh og Göttingen. Hans Interesser vare mangesidige, hans Studier strakte sig over næsten alle Omraader. Til Hovedfag valgte han Medicin. Fra 1801 — 1804 var han Professor ved Royal Institution, men han besluttede sig da til udelukkende at virke som Læge. Han erfarede imidlertid snart, at den praktiske Lægevirksomhed ikke laa for ham; ved Sygesengen var han nervøs og ubeslutsom. Han var langt mere anlagt for et rent videnskabeligt Arbejde, og kastede sig nu atter over sproglige og fysiske Studier, der tidligere havde