Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Thomas Young.
521
Overflade som et Strengeinstrument, hvis Strenge sættes i Sving-
ning af Æterbølgerne (jfr. § 355). Har nu en »Overfladestreng<
en saadan Spænding, at den vil svinge i samme Takt som rødt
Lys, da kaldes Legemets Overflade rød. Til at gøre et rødt
Legeme lysende kræves rødt Lys, ti kun dette kan faa Oveuflade-
delene i Dirring, Lys af en anden Farve (o: med en anden
Svingningstakt) kan ikke sætte Overfladen i Svingning. Sollyset
maa indeholde alle Farver, siger Euler, ti Sollys oplyser alle
Legemer, hvilke Farver de end
have. Han var sig fuldt bevidst,
at han ikke kunde opgive hvor
hurtige Lyssvingningerne ere;
hvad han fremsætter var altsaa
kun en Hypotese; i vore Dage
er det ikke vanskeligt at faa den
bekræftet.
§ 408. Men Newtons Au-
toritet var saa stor, at Emissions-
teorien sad i Højsædet lige til
vort Aarhundrede. Bølgeteorien
havde vel Gang paa Gang en
skarpsindig og genial Tilhænger,
men »Newtons Aarhundrede«
holdt paa Newtons Lysdele. —
Striden rejstes dog atter A ar
1800 i Royal Societys Tidsskrift
Fig. 386. Thomas Young.
»Philosophical Transactions« af Thomas Young. Han er født
1773 i Milverton. Hans Forældre vare fattige og tilhørte Kvækernes
Sekt. Bedstefaderen hjalp ham, saa han kunde studere og som
Student besøge Universiteterne i London, Edinburgh og Göttingen.
Hans Interesser vare mangesidige, hans Studier strakte sig over
næsten alle Omraader. Til Hovedfag valgte han Medicin. Fra
1801 — 1804 var han Professor ved Royal Institution, men han
besluttede sig da til udelukkende at virke som Læge. Han erfarede
imidlertid snart, at den praktiske Lægevirksomhed ikke laa for
ham; ved Sygesengen var han nervøs og ubeslutsom. Han var
langt mere anlagt for et rent videnskabeligt Arbejde, og kastede
sig nu atter over sproglige og fysiske Studier, der tidligere havde