Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

522 Thomas Young. optaget ham meget. Som Sprogmand udgav han en Nøgle til Tydning af Hieroglyfskrift, og som Fysiker debuterede han med en Afhandling om Lyden. Her kom hans lægevidenskabelige Kundskaber og hans fine musikalske Sans ham tilgode. Foruden Musiker var han en berømt Maler. Tillige var han en fortrinlig Rytter og en ypperlig Selskabsmand. Fra 1818 udgav han »Nau- tical Almanac«, for hvis Redaktion han blev stærkt angrebet, noget, han tog sig saa nær, at hans Helbred blev nedbrudt, saa han døde allerede 1829. Hans Afhandlinger spænde over alle Fysikkens Grene. En Landsmand skrev om ham: »Hans Talent var stort, hans Arbejdskraft utrættelig, hans Vandel pletfri, hans Tro ortodoks, men tolerant.« § 409. Hans Afhandling fra 1800, altsaa fra Tiden før han blev ansat ved Royal Institution, omhandlede Lyd og Lys. Han henledede Opmærksomheden paa to svage Punkter i Newtons Lysteori. Det er saare vanskeligt, mener Young, at forstaa, hvor- dan Emissionsteorien kan forklare, at Lys fra forskellige Lyskilder gaar med samme Hastighed. Hvorledes kan det forudsættes, at selv de mest forskellige Lyskilder udsende Lysdelene med samme Fart? Ligesaa vanskeligt forekommer det ham at gaa ind paa Newtons Teori om Lysdelenes periodiske »Forvandlinger« i en Lysstraale (§ 399) og uden disse »Forvandlinger« kan Emissions- teorien ikke forklare, at den samme Straale dels spejles, dels brydes. Paa disse Ting give derimod, skriver Young, Bølgeteorien god Forklaring (jfr. § 406). Det vigtigste i Afhandlingen var dog, at han gjorde Rede for Interferens af Bølger. Her om er der meddelt i Lydlæren. To Bølger kunne enten forstærke eller svække hinanden; have de samme Bølgebredde, ville de forstærke hinanden mest, naar deres Vejforskel er et lige Antal halve Bølgebredder, og svække hin- anden mest, naar Vejforskellen er et ulige Antal halve Bølge- bredder (§ 354). Young behandlede i Afhandlingen fra 1800 særlig Lydbølgerne Aaret efter skrev han om »Lysets og Farvernes Teori« og gjorde Rede for, at Newtons Farveringe fremkomme ved Lysbølgers Interferens. Youngs Forklaring var med lidt Ændring følgende. Fig. 387 forestiller en tynd Plade. De ensfarvede Straaler s s falde ind paa denne. En Del af Straalen s a brydes til til-