Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling.
Konkurrenceafhandling

128 Villie og stor Energi vil der snarest vise sig en Tilbøie- lighed til at herske og en Fordring paa ubetinget Lydig- hed og Underordnelse, der kan gjøre dem vel skikkede til at anvende lønnede Arbeidere, men lidet egnede til at lede deres Lige. Der er Fare for, at Arbeiderne netop vælge den til Leder, som er mindre skikket dertil, idet de Egenskaber, der kunne skaffe Indflydelse paa en Sam- ling af Arbeidere, ere meget vidt forskjellige fra dem, som behøves til at lede et industrielt Foretagende*). Under de nuværende Forhold er den Gevinst, som haves af hver enkelt Forretning, kun lille, Fordelene tilveiebringes i det Væsenlige ved en hyppig Gjentagelse af den samme Operation samt ved den videst mulige Udstrækning af Forretningerne. Heraf følger, at Forskjellen mellem en god Gevinst og et Tab ofte er afhængig af en ikke stor Gradsforskjel i den Dygtighed, hvormed Forretningerne ledes. Saameget større Betydning har det derfor, at Le- delsen føres med overordnet Kraft og Dygtighed. Det andet Moment, som ved Siden af Eenheden kommer i Betragtning ved Ledelsen, er Entrepreneurens større eller mindre Interesse i Foretagendet. Under den nu brugelige Form spille Frygten og Haabet i saa Henseende en mægtig Rolle. Hvis Entreprisen ledes heldigt, vil Driftsherren for- øge sin Formue, hvis det gaaer slet, mister han den. Be- lønningen og Straflen ligge saaledes lige for Haanden**) og maae bevæge ham til at anstrænge sig til det Yderste, men disse Bevæggrunde kunne ikke gjøre sig gjældende i den Grad hos den lønnede Forretningsfører eller den Arbeider, som staaer i Spidsen for Associationen. *) See Morrison Labour and Capital 1854 S. 126. ”) See Journal des économistes 2 Ser. XI S. 324.