Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling.
Konkurrenceafhandling

Forfatter: L. Holst

År: 1863

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 184

UDK: 334 Hol gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 196 Forrige Næste
16 en vedvarende Krig med Muhamedanerne. Som Følge heraf kunde der ikke være Tale om at drive Handel med enkelte, ubevæbnede Skibe; Handelsfartøierne vare arme- rede, og man maatte ofte optræde med betydelige Kræf- ter, naar man med nogen Sikkerhed vilde gjøre Omsæt- ninger. Det var derfor naturligt, at man allerede af denne Grund maatte søge at danne Kompagnier. Nød- vendigheden var saameget større, som Staten ingenlunde besad tilstrækkelige Kræfter til at forsvare sine Under- saatter i de langt bortliggeode Lande, i hvilke Kompag- nierne dreve Handel. Vel bleve saadanne Kompagnier ikke oprettede i Spanien og Portugal, men man opnaaede her i Virkeligheden det Samme ved at indskrænke Expe- ditionerne til Ost- og Vestindien til en enkelt Havn, i Spanien Radix, i Portugal Lissabon. Udgifterne til Ski- benes Sikkring vare allerede i og for sig betydelige, men de forøgedes end yderligere ved den Maade, hvorpaa Handelen dengang maatte drives. Tildeels var man ubekjendt med, hvilke Varer der kunde leveres, og hvilke der kunde forsendes fra Hjemmet. I hvert Fald fandtes der ikke i de Lande, paa hvilke Seiladsen rette- des, Handlende, der som Mellemrnænd kunde modtage Varerne og til Gjengjæld afgive Landets Produkter, men der maatte oprettes Kontorer, som kunde indsamle disse og have dem færdige til Afsendelse til Europa, naar Skibene ankom. Endelig maa det erindres, at de Lande, paa hvilke Handelen førtes, beboedes af barbariske Nationer, med hvilke der maatte føres formelige Under- handlinger, som vanskeligt kunde drives af en enkelt Mand. Alle disse Grunde førte til Dannelsen af Kompag- nier, men den frivillige Associationsaand var i hiin Tid