Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning
Forfatter: H. Chr. Sonne
År: 1867
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 56
UDK: 334.5 Son gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
fUndsklasse ffulbc være eneberettiget til at leve paa den andens
Bekostning. Arbeiderforeningerne hvile paa det Princip, at det
er enhver Stand og enhver Mand tilladt at erhverve sig sit
Udkomme og bane sig sin Bei igjennem Livet paa enhver ærlig
og redelig Maade; ;be forene i sig paa engang den rette Com-
mUnisme og den sande Næringsfrihed, at forene sig og holde
sammen med Andre, hvor det kan være til fælles Gavn, men
srigjore sig for Afhængighed as Andre, hvor denne lænkebindcr
os i vore tilladelige Bevægelser. Det er dertil en stor Mis-
forstaaelse og Ensidighed, der vidner om Mangel paa den rette
Samfnndsaand, naar den Enkelte vil indbilde sig, at det kan
være til Skade og Tab for ham at en Klasse Mennesker hjæl-
pes eller lærer at hjælpe sig selv op; den arbeidende Klasse fan,
hvor den i økonomisk og sædelig Henseende staaer lavt, blive
en trykkende Byrde for hele Samfundet, men hvor den kan
hæves til Selvstændighed og Velvære, fan dette aldrig andet
end være til Velsignelse for Samfundet og for hvert enkelt Lem
i det; dette maa Enhver erkjende, der i Sandhed vil være et
frisindet Lem paa SainfUndslegemet med Interesse for det fæl-
les Bedste, og ikke en sneverhjertet Eneboer, der vel boer midt
i en By, men dog ikke tænker paa andet end sin egen person-
lige Profit.
Til yderligere Belysning af denne Indvending vil jeg her
meddele en Artikel efter »The Co-operator:»
„En af de væsenligste Indvendinger, der er fremfort mod
Arbejderforeninger og som har gjentaget sig overalt, hvor saa-
danne Foreninger ere bievne oprettede, er denne, at man derved
hoiligen foruretter de Mange, der nu drive Handel og som der-
ved have deres Næringsvej. Hverken den Enkelte eller nogen
Forening af Flere, siger man, har Net til hensynsløst at gribe
ind i den borgerlige Orden og hjerteløst at ophæve Sædvaner
og Indretninger, der have AarhUndreders Hævd og hvis Be-
varelse er en Delfcerdssag for Mange.
Det Spsrgsmaas vi maac forelægge os selv, inden vi forene
os til at sætte en Sag i Gang, der truer med at forandre Sam-
fundets gamle Orden, er dette: vil denne Sags Fremgang be-