Om Arbejderforeninger
Til Oplysning og Vejledning

Forfatter: H. Chr. Sonne

År: 1867

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 56

UDK: 334.5 Son gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
14 fUndsklasse ffulbc være eneberettiget til at leve paa den andens Bekostning. Arbeiderforeningerne hvile paa det Princip, at det er enhver Stand og enhver Mand tilladt at erhverve sig sit Udkomme og bane sig sin Bei igjennem Livet paa enhver ærlig og redelig Maade; ;be forene i sig paa engang den rette Com- mUnisme og den sande Næringsfrihed, at forene sig og holde sammen med Andre, hvor det kan være til fælles Gavn, men srigjore sig for Afhængighed as Andre, hvor denne lænkebindcr os i vore tilladelige Bevægelser. Det er dertil en stor Mis- forstaaelse og Ensidighed, der vidner om Mangel paa den rette Samfnndsaand, naar den Enkelte vil indbilde sig, at det kan være til Skade og Tab for ham at en Klasse Mennesker hjæl- pes eller lærer at hjælpe sig selv op; den arbeidende Klasse fan, hvor den i økonomisk og sædelig Henseende staaer lavt, blive en trykkende Byrde for hele Samfundet, men hvor den kan hæves til Selvstændighed og Velvære, fan dette aldrig andet end være til Velsignelse for Samfundet og for hvert enkelt Lem i det; dette maa Enhver erkjende, der i Sandhed vil være et frisindet Lem paa SainfUndslegemet med Interesse for det fæl- les Bedste, og ikke en sneverhjertet Eneboer, der vel boer midt i en By, men dog ikke tænker paa andet end sin egen person- lige Profit. Til yderligere Belysning af denne Indvending vil jeg her meddele en Artikel efter »The Co-operator:» „En af de væsenligste Indvendinger, der er fremfort mod Arbejderforeninger og som har gjentaget sig overalt, hvor saa- danne Foreninger ere bievne oprettede, er denne, at man derved hoiligen foruretter de Mange, der nu drive Handel og som der- ved have deres Næringsvej. Hverken den Enkelte eller nogen Forening af Flere, siger man, har Net til hensynsløst at gribe ind i den borgerlige Orden og hjerteløst at ophæve Sædvaner og Indretninger, der have AarhUndreders Hævd og hvis Be- varelse er en Delfcerdssag for Mange. Det Spsrgsmaas vi maac forelægge os selv, inden vi forene os til at sætte en Sag i Gang, der truer med at forandre Sam- fundets gamle Orden, er dette: vil denne Sags Fremgang be-