Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

VALG AF UDJEVNINGSFORMEL. 93 Vil vi sætter dernæst finde Grænserne for de Værdier af V, der vi giver F20 < Å2(K), Heraf r • w tz T7 faar vi Værdierne 17=1 og = 7 “ "T* ' Å2(£), naar man har altsaa 7=M1<V<1 Det, vi har Brug for, er en Angivelse af den lavere Grænse for Fak- toren 17, men det fundne Udtryk kan ikke benyttes, fordi den ubekendte £2 Værdig indgaar deri. Derimod tør vi benytte ' som lavere Grænse, 4 + -MQ thi for det første fandt vi ovenfor, at det hertil svarende Udtryk, nemlig ~A , gav den mindste Værdi for F*, og for det andet er der — i alt Fald naar £2 er stor i Forhold til Å2(£) — ikke Grund til at frygte for, at ^Z*-Å2(C) C2 + Å2(O thi da skulde man have 2^+X2(X)<Z2. Resultatet er altsaa, at naar C2-FÅ2(C) ’ tør man antage, at Elementværdien Vt, gennemgaaende er lige saa god som Værdien I det foregaaeude har vi sammenlignet Udfaldet, naar vi i det ene Til- fælde beholdt Elementet uforandret og i det andet multiplicerede det med en vis Faktor. For de tvivlsomme Elementers Vedkommende maa vi imidlertid i Henhold til Fremgangsmaaden ved Valg af Leddene til Ud- jevningsrækker .sammenligne Udfaldet, naar vi i det ene Tilfælde kaster Elementet bort og i det andet multiplicerer det med en vis Faktor. Da den sande Fejl er £— Z—f begaar man Fejlen —Z, naar man kaster Elementet £ bort; benytter man derimod Værdien V7, bliver Gennemsnits' værdien af Kvadratet af den sande Fejl ligesom før Vi sætter først Ä* = (i — j7yz^F^). (i—K)2Z2 + r2Å2^) = z2, finder deraf 17= O og J7= 2Z2 og ser endvidere, at naar