Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

VALG AF UDJEVNINGSFORMEL. 95 + ( V— G% som et Maal for den Fejl, der her begaas i Retning af for svag Udjevning. Dersom vi tænker os et Tilfælde, hvor Udjevningsformlen ifølge de ovenstaaende Regler hverken er for stærk eller for svag, synes der ikke at kunne være Tvivl om, at den til Formlen svarende Udjevning maa be- tragtes som legitim, hvilket skal sige, at vi opnaar den Forbedring af Vær- dierne, som overhovedet kan opnaas ved Hjælp af det forelagte Materiale. Der maa naturligvis altid blive større Usikkerhed i Resultatet, naar Udjev- ningsfunktionen er ubekendt, end naar den er bekendt, men Kilden til denne større Usikkerhed maa i det nævnte Tilfælde, der iøvrigt kan ind- træffe, ikke søges hos Udjevningsformlen, men hos Resultaterne af vor Undersøgelse af den ubekendte Funktion, altsaa hos de fundne Elementer og deres Middelfejl. Medens vi altid kan vælge Formlen saaledes, at Udjevningen (ifølge de opstillede Regler) ikke bliver for stærk, vil Forholdene imidlertid i Reg- len være saaledes, at der ikke kan opstilles en Formel, der hverken giver for stærk eller for svag Udjevning. Det maa erindres, at Udtrykkene for stærk og for svag Udjevning svarer til to kvalitetsforskellige Begreber. Der er her Tale om to forskellige Arter af Fejl; de kan ikke afbalancere hinanden saaledes, at man kan begaa begge Slags Fejl og som Resultat faa en legitim Udjevning. En vis Udjevning kan derfor være baade for stærk og for svag. Dersom man saaledes i et givet Tilfælde anvender u = Z2 -\-L3 som Udjevningsfunktion, medens den teoretisk rigtige Funktion har Formen v — + L.2 , er den foretagne Udjevning for stærk, fordi Leddet er kastet bort, og den er for svag, fordi Z3, der kun indeholder Fejl, ikke er kastet bort. I Overensstemmelse med det udviklede bliver Fremgangsmaaden ved Valget af en Udjevningsformel da følgende: Man opsøger i Tabellerne et Sæt Variationsfaktorer, der gennemgaaende falder sammen med de tilsvarende Faktorgrænser. Derpaa foretager man en nærmere Undersøgelse og betragter da først de numerisk store Ele- menter for at se, om Udjevningen bliver for stærk, idet der maaske kastes for meget bort af disse Elementer. Dersom dette ikke er Tilfældet, be- tragter man de numerisk smaa Elementer for at se, om Udjevningen bliver for svag, idet der maaske tages for meget med af disse Elementer. For de store Elementers Vedkommende betragter vi det som tilfreds- stillende, naar V > G. Og dersom V < G, benyttes + ((z — som Maal for Fejlen i Retning af for stærk Udjevning. For de smaa Elementers Vedkommende betragter vi det som tilfreds- stillende, naar VG. Og dersom V > G, benyttes + ( V— G'\C som Maal for Fejlen i Retning af for svag Udjevning.