Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

UNDERSØGELSENS FORMAAL. 3 Aften til Kl. 5 Morgen, bugter Kurven sig ud og ind, saaledes at Krumningen snart er positiv og snart negativ. Ifølge Teorien skal man imidlertid have1) •81 = Sø A x (o.87)æ, hvor og A er Konstanter, og x Tiden i Timer regnet fra Solnedgang; anden Differentialkvotient skal altsaa ikke skifte Fortegn, og de foreliggende Iagttagelser giver ikke Grund til at antage, at Teorien ikke skulde være rigtig eller ikke anvendelig i nærværende Tilfælde. For Wild kommer det mest an paa at bestemme Extremerne, men hertil kan han for Minimets Vedkommende ikke bruge Udjevningen ved Hjælp af de 3 Led, da det øjensynligt er forskudt ca. x/2 Time. Wild kommer da til den Slutning, at man i dette Tilfælde maa benytte omtrent alle Leddene i Udjevningsrækken, førend man opnaar et Resultat, der er lige saa nøjagtigt som det, han paa en meget nemmere Maade kommer til ved at udjevne grafisk. Prof. Paul Schreiber kommer i sin omfangsrige Undersøgelse2) — men rigtignok kun støttet af et spinkelt lagttagelsesmateriale — til et andet Re- sultat og angriber Wild, idet han siger: »Die BesselSzWt Formel3) ist ge- eignet, schon durch wenig Glieder die Gesetze der täglichen Periode der Lufttemperatur zur Darstellung zu bringen«. Overfor Wild's udførlige Svar4) herpaa maa Prof. Schreiber give tabt5), men hverken dette Nederlag eller Wild’s Advarsler og vægtige Argumenter synes for mange Meteorologers Vedkommende at have rokket Tilliden til Udjevningen ved Hjælp af de tre Led af »Bessels Formel«. Det tør imidlertid siges, at en Del af Skylden for de uheldige Tilstande indenfor dette Omraade af Meteorologien tilkommer de almindelig benyttede Fremstillinger af Udjevningsregningen. Der vilde antagelig kunne undgaas adskillige Misforstaaelser, naar der blev skelnet skarpt imellem de to væsens- forskellige Opgaver: Udjevning, naar den teoretisk rigtige Funktion er be- kendt, og naar den er ubekendt6). I det ene Tilfælde skal der kun udføres Beregning efter et givet Skema, men i det andet Tilfælde er det netop Op- gavens Kerne at finde det rette Skema. Kun den, som ikke ser den store Forskel, der er imellem disse to Opgaver, kan anvende Udjevningsrækker paa den ovenfor omtalte Maade. Endvidere burde der gøres alt muligt for at holde den Opgave, som *) J. von Hatin-. »Lehrbuch der Meteorologie« Leipzig 1906. S. 597- 2) Prof. Dr. Paul Schreiber, Direktor des königl. sächs. meteorologischen Institutes zu Chem- nitz: »Untersuchung tiber das Wesen der sogenannten Bessel’schen Formel«. Halle 1892. 3) Den omtalte Udjevningsrække gaar i Almindelighed under dette temmelig misvisende Navn. 4) »Uber die Darstellung des täglichen Ganges der Lufttemperatur«. St. Pétersbourg. 1893. 5) Meteorologische Zeitschrift. 1893 (S. 348). 6) I Thiele'?, »Elementær lagttagelseslære«. glider saaledes disse to Opgaver jevnt over i hin- anden.