Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

DE FORSKELLIGE UDJEVNINGSMETODERS ANVENDELIGHED. RÉSUMÉ. l6l omtale forskellige Omstændigheder, som er af Betydning for denne Sag. Imidlertid er der i det foregaaende ved flere Lejligheder allerede talt om de forskellige Metoders Fortrin og Mangler, og det kan derfor ikke undgaas, at en Del af de tidligere fremsatte Bemærkninger gentages. Naar man skal vælge en Udjevningsmetode til en bestemt Opgave, er der flere Omstændigheder, som kommer i Betragtning. Selve Opgavens Beskaffenhed er naturligvis af Betydning, men desuden kommer det an paa, hvad man skal bruge Resultatet til, og hvor meget Arbejde man vil ofre paa Opgavens Løsning. Dersom man vil nøjes med at faa blot en Række af udjevnede Vær- dier, er der Grund til at antage, at det ikke alene er nemmest men ogsaa heldigst at anvende grafisk Udjevning. Denne Udjevningsmetode er kun flygtigt omtalt i det foregaaende, og her skal der ogsaa kun fremsættes nogle faa Bemærkninger om den. Ved denne Udjevningsmetode bliver der naturligvis altid noget vilkaarligt, men man kan indskrænke det vilkaarlige til næsten kun at omfatte Valget af Kurvens Grad af Glathed, eller mere bestemt: Valget af Antallet af Vendepunkter. Naar dette Valg er truffet, eller naar man fra andre Undersøgelser kender Antallet af Vendepunkter, kan Udjevningen foretages saaledes, at Usikkerheden paa det nærmeste holdes indenfor de Grænser, som sættes af de grafiske Fremstillingsmidler. Man skal da holde Regnskab med Differenserne mellem de udjevnede og de forelagte Værdier og sørge for, at Summerne af disse Differenser i ethvert nogenlunde stort Interval bliver saa smaa som muligt. Dersom Værdierne ikke kan fremstilles i tilstrækkelig stor Maalestok paa Tegne- papiret, kan man foretage Udjevningen med de givne Værdiers Differenser og afslutte med en Summation, saaledes som det er omtalt i § 19. Saa- fremt man ikke vil foretage — eller maaske ikke har tilstrækkeligt Materiale til at foretage — en Undersøgelse angaaende den sande Funktions Natur, bør en omhyggelig udført grafisk Udjevning sikkert foretrækkes for en Udjevning efter mindste Kvadraters Metode, saaledes som det med Styrke er hævdet af H. Wild. Anderledes stiller Sagen sig, naar Resultatet skal bruges til teoretiske Undersøgelser, eller overhovedet naar man vil gøre sig Umage for at opnaa det bedst mulige Resultat uden at tage Hensyn til Regnearbejdets Størrelse. Man bør da begynde med at beregne Konstanterne til den trigonometriske Række’ og deres Middelfejl i tilstrækkeligt Omfang, og Spørgsmaalet bliver derpaa, om man skal benytte det vundne Resultat til en Udjevning ved Hjælp af et vist Antal Led af Rækken eller til en Udjevning efter den mekaniske Metode. Med Hensyn til dette Valg imellem de to Metoder skal der først gøres en Bemærkning om Betydningen af visse smaa Led, som vi har fundet ved de tidligere Undersøgelser. Saaledes havde vi i Opgaven angaaende Temperaturens daglige Periode Elementet b2 =— -015 med Faktorgrænsen 11