Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

IÖ2 AFSLUTNING. G — -26, og efter de opstillede Regler vilde enhver Udjevning blive for svag med Hensyn til ^2. Det ses imidlertid let, at Sagen i Virkeligheden forholder sig noget anderledes. Vi lod den daglige Periode begynde ved Midnat, men de udjevnede Værdier forandres ikke, naar man vælger et andet Begyndelsespunkt, og man kan derfor vælge det vilkaarligt. Sætter vi almindeligt Lp — ap cos/Øz + bp sin/Øz = Cp cos (/Øz + ap), vil ap og bp være afhængige af Begyndelsespunktets Beliggenhed, medens Cp forbliver uforandret, og man kan derfor indse, at det er Forholdet CP:X2(CP), som det kommer an paa. Naar Størrelsen af dette Forhold viser, at Lp maa regnes med til de gode Led, kan Udjevningen ikke be- tragtes som for svag, selv om enten ap eller bp har en meget lille numerisk Værdi. Det ovenfor anførte kunde maaske synes at tale til Gunst for, at man ved Undersøgelsen af den sande Funktion skulde betragte Cp i Stedet for ap og bp. Men i et Tilfælde, hvor for Eksempel ap har en numerisk stor Værdi og bp en lille Værdi, vil Faktorgrænsen for Cp være meget nær den samme som for ap, og vi er derfor i Stand til at bedømme Forholdene næsten lige saa godt ved Hjælp af ap og bp, som hvis vi ogsaa havde beregnet Cp. Og paa den anden Side er det heldigt, at man faar Opmærksomheden hen- ledet paa de smaa Elementer, da Tilstedeværelsen af dem kan paavirke Valget af Udjevningsmetoden. Thi uagtet man i et Tilfælde som det sidst omtalte ikke kan sige, at den mekaniske Udjevning nødvendigvis bliver for svag med Hensyn til bp, saa har paa den anden Side mindste Kvadraters Metode paa dette Punkt et Fortrin, idet man der kan forbedre Resultatet ved at udskyde et saadant lille Element. Overhovedet er det de smaa Led, som man skal hæfte Opmærksom- heden paa, naar man skal træffe et Valg mellem de to Metoder, thi for de store Leds Vedkommende vil Resultaterne blive omtrent ens og kan be- tragtes som lige gode, idet vi forudsætter, at naar man vil gøre sig Umage for at opnaa det bedst mulige Resultat, vil man ikke anvende en mekanisk Udjevning, der med Hensyn til disse Led kan siges at være for stærk. Nærmere bestemt beror Valget imellem de to Metoder da paa Fordelingen af de smaa Elementer i Rækken. Dersom Fordelingen er saaledes, at vi kan give alle de smaa Elementer Variationsfaktorer, som er mindre end Faktorgrænserne, medens alle de store Elementer faar Variationsfaktorer, som er større end Faktorgrænserne, saa staar vi overfor et Tilfælde, hvor den mekaniske Metode maa antages at give det bedste Resultat. At der er i alt Fald en Mulighed for at opnaa et bedre Resultat end ved Anvendelse af mindste Kvadraters Metode, indser man ved at undersøge, hvilke For- udsætninger man i Virkeligheden gør Brug af med Hensyn til den sande Funktion.