Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18 OM UDJEVNINGSPRINCIPER.
x, y- • • ‘Z til rp • • •£ saaledes, at de transformerede Elementer var frie
af hverandre. I Stedet for
ut — pLx + qty + • • • • + riz,
havde man da
Ui = p£ + qt'r\ H------P ^,v’4
hvor
x2W = +•••• + ^<v)2 w
Naar da Å2(«i) skulde være et Minimum, maatte Å2(£), Mn)‘ ’ ‘ ogsaa
hver for sig være et Minimum, og Bestemmelsen af de enkelte Elementer
vilde derefter være at foretage paa samme Maade som foran. — At Vær-
dierne u ikke vilde paavirkes af en saadan Transformation, behøver ikke
nærmere Paavisning.
Der er i det foregaaende gjort Brug af to Forudsætninger og en Vedtægt.
For det første blev det forudsat, at Iagttagelserne var lige gode; det er
imidlertid let at vise, at naar der tillægges Iagttagelserne forskellig Vægt,
kommer man ogsaa til samme Resultat som ved mindste Kvadraters Metode x).
For det andet blev det forudsat, at Iagttagelserne var frie, da vi kun i
dette Tilfælde havde
X2(r) = [af2Å2(<?i)].
Dersom Iagttagelserne er bundet til hverandre, kan man ogsaa anvende
mindste Middelfejls Princip, saafremt man kan formulere Fejlloven for Iagt-
tagelserne. Men man kommer da til et andet (og bedre) Resultat end det,
som Normalligningerne giver. Dette Punkt bliver senere berørt.
Endelig blev det vedtaget, at Elementerne skulde udtrykkes lineært ved
Iagttagelserne. Der er derfor en Mulighed for, at der for Elementerne kan
findes ikke-lineære Udtryk, som har mindre Middelfejl.
Desuden maa det erindres, at der allerede ved Principets Opstilling-
brugtes en Vedtægt, nemlig at Middelfejlen betragtes som det rette Maal
for Fejlen. — Det bemærkes, at »Middelfejl« kan erstattes med »den sand-
synlige Fejl«.
Mindste Middelfejls Princip har ikke blot teoretisk Interesse, men det
kan ogsaa i visse Tilfælde anvendes direkte med Fordel. Saaledes fører
det nemmere til Maalet end Normalligningerne, naar man ønsker den ud-
jevnede Værdi udtrykt ved selve Iagttagelserne. Vil man for Eksempel
ved Hjælp af Normalligningerne opstille en Formel for Udjevning til Midten
af 2m + i ækvidistante Værdier efter en Række af Formen
ut — x0 + xxi + x^i? + ••••,
*) Se f. Eks. Helmert: »Ausgleichungsrechnung«. S. 45.