Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915

56 BINDING. tageiserne o2 og o3, og at de udjevnede Værdier ifølge Teorien skal tilfredsstille Ligningerne ur = x — y, Z/9 — z/g = X + y. Vi bestemmer først x ved Hjælp af mindste Middelfejls Princip, idet vi ligesom tidligere i § 4 sætter + a2o2 + cc3ö3, og faar da de to Betingelsesligninger Ctj -J- Ctg —}— CCg - I , — C4 + a3 — o, eller a2 = 1 — 2^,. og a3 = 04 , idet vi betragter 04 som uafhængig variabel. Vi har nu under de givne Forudsætninger Å2(jr) = (a* + a* + a* + 2^1(a1a2 + a2a3) + 2#2a1a3)Å2(ø) og finder heraf ved Hjælp af Minimumsbetingelsen for X2(x), at __ (i -- + (i -- + AX + (i — A)^3 3-4A + ^2 Sætter man her = B2 — o, faar man den Værdi af x, der svarer til trie Iagttagelser, nemlig x — + o2 + «?3); den samme Værdi faar man iøvrigt ogsaa, naar blot Br = B2. Vi kan paa samme Maade finde Elementet y, og det viser sig da, at dette er det samme for bundne som for frie Iagttagelser, nemlig 7 = — Vi + i o3. Benytter vi eksempelvis de Værdier for Baandene, som vi fandt ved Temperaturens aarlige Periode (Side 54), og sætter med en lille Afrunding Bx — • 85 og B2 = • 65, bliver * = f °\. — l °2 + 5 °g u\ ~ Hj (jI6,i 2<?2 \(zzi) — ■ 995M0); z/2 = ( 6or — 2O2 + 6ö3); å2(2/2) = • 82OÅ2(0; ^3 — i^o ( °i 2o2 4“ 1^2(^3) = ' Havde vi derimod benyttet Normalligningernes Løsning, vilde Resul- tatet i dette Tilfælde være blevet