Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

 30 eget Pastorat, St. Stefans Landsogn. To Hovedveje gennemskære Sognet, nordligst den gamle Frederiksborg- Landevej, sydligst Frederiksunds-Landevejen, der er en umiddelbar Fortsættelse af Nørrebrogade, og omkring hvis Begyndelse St. Stefans Landsogns forholdsvis talrige Gader og Veje gruppere sig. Folketallets Tilvækst i dette Aarhundrede er saa- ledes: 1801. 1840. 1860. 1880. 1890. 834 1393 2085 3825 4812. Folketallet er altsaa steget til over det fem dobbelte i Aarhundredets Lob; Stigningen er i aarligt Gennemsnit omtrent følgende: 1801-40. 1840-60. 1860-80. 1880-90. 14 34 87 98. Den langt overvejende Del falder derfor paa de sidste 30 Aar. Medens det egentlige Brønshøj Pastorat har bevaret sin oprindelige Karakter af et rent Landsogn og dets Beboeres Erhverv nærmest er knyttet til Landbruget, er St. Stefans Landsogns Befolkning i sit Erhverv nærmest knyttet til Kobenhavn; det bebos af talrige næringsdri- vende og har dertil en betydelig Arbejderbefolkning, dels Daglejere, dels Arbejdere ved forskellige Haandværks- og Fabrikvirksomheder. Sognet har for Tiden 80 Per- soner under fast Fattigforsørgelse og 37 Plejebørn. Der findes et Borneasyl. I 1890 var Folketallet i Brønshøj Sogn (Rødovre ikke medregnet) 2216, i St. Stefans Landsogn 2596. Til Sognet hører Annekssognet Rødovre, der ikke er medtaget i denne Oversigt, undtagen i en enkelt Tal- række, hvorfor der senere er gjort Rede.