Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

31 Den offentlige Sundhedspleje. At et Sogns Sundheds- vedtægter kunne være af stor Betydning for dets Velfærd, behøver ikke her nærmere at paavises; det beror ganske paa, hvad Brug der geres af den store Myndighed, der gennem dem kan lægges i Sognets Haand. En ganske særlig Betydning kan Sundhedsvedtægten faa for de Sogne, hvis Beliggenhed i Hovedstadens nærmeste Omegn udsætter dem for en Mængde Paavirkninger fra denne, der ingenlunde altid ere tjenlige for Sognets sanitære eller hygiejniske, saa lidt som for dets økonomiske In- teresser. For de Sogne, her er Tale om, kan det for- mentlig siges, at de i det hele taget have gode Sundheds- vedtægter; Udviklingen i de senere Aar har ogsaa til- strækkeligt vist, at Sognenes Myndigheder have et aabent Blik for Betydningen af deres rette Benyttelse. Der er et betydningsfuldt Fællestræk for de Sundhedsved- tægter, vi her omtale; det er, at de begge indeholde særskilte, strengere Bestemmelser for Sognets Byer og tæt bebyggede Strøg i Modsætning til de Dele af Sognene, der endnu have bevaret Landsognets rene Karakter. Gentofte Sogns Sundhedsvedtægt af September 1890 har saadanne særskilte Bestemmelser for private Gader og Veje i de tættere bebyggede Dele af Sognet og for Afløbene, der som Regel bør være lukkede Ledninger fra alle Gader og Veje i saadanne, for Tilstedeværelsen af et tilstrækkeligt Antal offentlige Brønde i dem, for Renholdelsen af Vandsteder i dem, Bortkørsel af Gød- ning gennem dem og for Opfyldningen af Pladser, der ventes bebyggede. Brønshøj Sogns Vedtægt af August 1885 med Tillæg af September 1892 indeholder ganske lignende Bestemmelser. Her skal kun ganske kort med-