Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.
Forfatter: J. Meyer, E. M. Hoff, C. G. Gædeken
År: 1895
Forlag: Jacob Lunds Boghandel
Sted: København
Sider: 78
UDK: 614.7 Sanit
Emne: Særtryk af Tidskrift for Sundhedspleje
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
Om Dødelighedsforholdene meddeler han føl-
gende :
«I aarligt Gennemsnit døde for hvert 1000 levende
1875-79. 1880-89.
I Hvidovre Sogn . . . 25,9 22,2
Brønshøj-Rødovre . . . 27,1 22,4
Gladsakse-Herløv . . . 17,4 16,7
Gentofte 22,1 17,7
Lyngby 22,9 19,2
Søllerod 20,6 18,2
St. Magleby 18,9 17,9
Taarnby (inkl. Sundby) 27,3 26,6
Taarnby (ekskl. Sundby) ? 22,7
Sundbyerne ? 27,7
En Dodelighedskvotient af 27,7 pro mille er efter
danske Forhold usædvanlig boj og tyder stærkt paa
højst uheldige Forhold. I København har Kvotienten de
senere Aar været 20—21 (1890: 21, 1891: 22, 1892: 20,
1893: 20, i Provinsbyerne 1890: 19, 1891: 20,6, 1892:
19,9, 1893: 18,8 pro mille: i de 5 større Provinsbyer
med over 15000 Indb. er Kvotienten i 1890—94 gennem-
snitlig c. 20 pro mille. Man kan nu indvende, at den
høje Dødelighedskvotient i Sundbyerne mulig skyldes den
Omstændighed, at Befolkningen i overvejende Grad hører
til Arbejderklassen, der i og for sig frembyder en relativ
stor Dødelighed, producerer et større Antal Born og
derigennem faar Kvotienten til at stige. Denne Omstæn-
dighed har naturligvis meget at sige ved en Sammen-
ligning som den ovenstaaende, men at den væsentligste
Aarsag til den høje Dødelighedskvotient næppe ligger
heri, fremgaar af folgende Sammenligning med Kr i-