Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

Forfatter: J. Meyer, E. M. Hoff, C. G. Gædeken

År: 1895

Forlag: Jacob Lunds Boghandel

Sted: København

Sider: 78

UDK: 614.7 Sanit

Emne: Særtryk af Tidskrift for Sundhedspleje

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
50 Om Dødelighedsforholdene meddeler han føl- gende : «I aarligt Gennemsnit døde for hvert 1000 levende 1875-79. 1880-89. I Hvidovre Sogn . . . 25,9 22,2 Brønshøj-Rødovre . . . 27,1 22,4 Gladsakse-Herløv . . . 17,4 16,7 Gentofte 22,1 17,7 Lyngby 22,9 19,2 Søllerod 20,6 18,2 St. Magleby 18,9 17,9 Taarnby (inkl. Sundby) 27,3 26,6 Taarnby (ekskl. Sundby) ? 22,7 Sundbyerne ? 27,7 En Dodelighedskvotient af 27,7 pro mille er efter danske Forhold usædvanlig boj og tyder stærkt paa højst uheldige Forhold. I København har Kvotienten de senere Aar været 20—21 (1890: 21, 1891: 22, 1892: 20, 1893: 20, i Provinsbyerne 1890: 19, 1891: 20,6, 1892: 19,9, 1893: 18,8 pro mille: i de 5 større Provinsbyer med over 15000 Indb. er Kvotienten i 1890—94 gennem- snitlig c. 20 pro mille. Man kan nu indvende, at den høje Dødelighedskvotient i Sundbyerne mulig skyldes den Omstændighed, at Befolkningen i overvejende Grad hører til Arbejderklassen, der i og for sig frembyder en relativ stor Dødelighed, producerer et større Antal Born og derigennem faar Kvotienten til at stige. Denne Omstæn- dighed har naturligvis meget at sige ved en Sammen- ligning som den ovenstaaende, men at den væsentligste Aarsag til den høje Dødelighedskvotient næppe ligger heri, fremgaar af folgende Sammenligning med Kr i-