Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

51 s ti anshavn, et af Hovedstadens slettest stillede Kvar- terer, hvis Befolkning jo ogsaa væsentligst hører til Arbejderklassen. Dødeligheden pro mille var her: 1887, 1888, 1889, 1890, 1891, 1892. 22,3 21,5 21,2 19,3 20,1 18,0 Nogen Betydning ved Bedømmelsen af Dødeligheds- forholdene i Sundbyerne har ogsaa følgende Omstændig- hed: i alle Sogne i Kobenhavns Omegn ses (se Tabellen Side 214) en mere eller mindre betydelig Nedgang i Døde- ligheden ved Sammenligning mellem Femaaret 1875—79 og Tiaaret 1880—89 undtagen i Taarnby Sogn, hvor den er meget ringe. Uheldigvis kende vi ikke Dødeligheds- kvotienten for Sundbyerne i det første Tidsrum; det er dog givet, at den har været større end 27,3. Hvad betyder en Dødelighedskvotient af 27,7 p. m. ? Gaa vi ud fra, at en Dødelighedskvotient af 20 p. m. vilde være passende for en By paa 12000 Indbyggere, den omtrentlige gennemsnitlige Folkemængde i Sund- byerne 1880—89, faar man ved en let Beregning, at der i dette Tidsrum med denne Kvotient skulde være død c. 2400 Mennesker i Sundbyerne. Der er imidlertid død 3217, over 800 flere, end der kunde ventes. Strækker man sig af Hensyn til Eksistensen af en overvældende stor, fattig Arbejderbefolkning saa vidt, at man indrømmer en Kvotient af 22 p. m. som tilladelig, faar man efter Beregning 2640 dode, medens det virkelige Tal, som an- ført, er 3217 eller 5—600 flere. Det vil næppe være uberettiget at pa?.staa, at de slette sanitære Forhold i Kommunen have kostet denne 50—60 Menneskeliv aarligt i Tiaaret 1880—89.«