Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

52 Efter at Dr. Carlsens ovenstaaende Beregning af Dødeligheden i Sundbyerne for 1875—89 og 1880—89 er bleven mig meddelt, har jeg for Fuldstændigheds Skyld ved Hjælp af Sognepræstens Opgivelse af Dødsfaldenes Antal i det sidste Femaar 1890—94 (1690) og det om- trentlige Gennemsnit for Folkemængden i samme Tidsrum (14404) beregnet Dødelighedskvotienten i dette Femaar til 23,4 p. m. Dette er jo en betydelig mindre Kvotient end 27,7 for Tiaaret 1880—89, men den udtrykker absolut ikke det virkelige Forhold, idet den store Mængde syge fra Sundbyerne, der ere døde udenfor Sognet og da navnlig paa Amtets Sygehus (i Ryesgade og fra Efteraaret 1894 paa Bergersvej) og københavnske Hospitaler, i Medfør af ministeriel Skrivelse af 21. Septbr. 1893 fra denne Dato af altid ere indførte som døde i det Sogns Kirkebog, hvori Sygehuset eller Hospitalet er beliggende, og som indførte udenfor Nummer i Hjemmesognets Kirkebog ikke ere regnede med i Præstens aarlige Be- retning om dode i Sognet. For det nævnte Tidsrum fra 21. Septbr. 1893 til 31. Decbr. 1894 (altsaa c. 5 Fjerdingaar) findes af saadanne døde udenfor Sognet opført ikke mindre end 74, og da en stor Del udensogns døde ogsaa i de nærmest forudgaaende Aar, inden en bestemt Regel ved den nævnte ministerielle Skrivelse var fastslaaet, blev opført i Kirkebogen udenfor Nummer og ikke regnet med i Præstens aarlige Beretning, vil man sikkert ogsaa i Femaaret 1890—94, naar alle udensogns døde tages med, naa en Kvotient af c. 27 p. m. Om Sygeligheds for holdene (epidemiske Syg- domme) meddeler Dr. Carlsen følgende: