Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

og Randers. Tilvækstprocenten udgjorde i aarligt Gennem- snit: 1880—84 1885—89 1890—94 3,65 6,2 3,3 I Frederiksberg var Tilvækstprocenten i 1890—94 større (3,9), men af Interesse er følgende Forhold: medens i Frederiksberg Tilvæksten for den væsentligste Del frem- kommer ved Indvandringsoverskud ÆS, er det i Sund- byerne væsentligst Fødselsoverskudet som frem- kalder Tilvæksten. Dog er Indvandringsoverskuddet i Sundbyerne i 1890—94 833, o: 5,4 % af Folketallet, altsaa ret betydeligt. Den stærke Tilvækst paa Grund af Fødselsoverskuddet er et Udtryk for den store Andel, Arbejderklassen har i Befolkningen i Sundbyerne»). Af den oprindelige Landsby er der egentlig kun Bonder- gaardene tilbage, der ligge i en Kække («Gaardrækken») i Byens sydlige Grænse, samt hist og her, navnlig i Byens sydlige Del, nogle spredte, straatækte Huse. Af selve Bøndergaardene ere dog allerede flere forsvundne for at afgive Byggegrunde. Og under hele denne store Udvikling fra en ordinær Landsby til en Hovedstads- forstad ere Sundbyerne bievne styrede og styres endnu efter Landkommunalloven af et i Henhold til denne valgt Sogneraad for hele Taarnby Sogn, hvis øvrige Del udenfor Sundbyerne bestaar af Taarnby, Kastrup, Maglebylille, Tommerup og Ullerup og væsentlig har «agrariske» In- teresser. Hertil kommer, at Kommunen paa Grund af de enorme Krav, der maa stilles til den, navnlig paa Fattigvæsenets og Skolevæsenets Omraade, uden tilsvarende Stigning af Beboernes Skatteevne, i økonomisk Henseende er overordentlig uheldigt stillet. Man vil forstaa, hvor- ledes det under saadanne økonomiske Vanskeligheder