Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

57 maa gaa de hygiejniske Krav, hvis Fyldestgørelse i til- fredsstillende Form under Byens stærke Udvikling maa koste mange Penge og derfor maa finde Sted delvis og ufuldkomment eller opsættes til bedre Tider eller rent ud opgives. Efter disse almindelige Bemærkninger om den Baggrund, paa hvilken det hygiejniske Sporgsmaal i Sundbyerne maa ses, skal jeg gaa over til de specielle enkelte Forhold, som have større eller mindre hygiejnisk Betydning. Vandforsyningen maa stilles i allerførste Række som havende absolut den største hygi- ejniske Betydning. Den maa — naar undtages en- kelte Ejendomme (Arbejdernes Byggeselskabs Huse, en Skole og nogle faa private Ejendomme, der i en tidligere Tid have været saa heldige at opnaa Indlæg af Ror fra Københavns Vandværk) — betegnes som gennemgaaende slet. Den sker fra Bronde, hvoraf kun faa ere borede, de fleste gravede. Nogle faa af de borede Brønde have godt Vand, men det er mig ogsaa bekendt, at der ved flere Ejendomme er foretaget gentagne og dybe Boringer med forholdsvis stor Bekostning, uden at man har naaet at faa godt eller endog brugeligt Vand. Af de gamle Brønde findes en stor Del under Forhold, der ikke give tilstrækkelig Garanti for, at de ikke kunne forurenses af Overfladevandet og de i dette opløste eller opstemmede organiske Bestanddele. Under visse Forhold, navnlig i terre Somre, bliver Vandet i de gravede Brønde flere Steder ofte endnu mere uklart, misfarvet eller grumset end ellers, eller Brønden kan tørre helt ud. Dette var f. Eks. flere Steder Tilfældet i den tørre Sommer 1893, da der herskede en usædvanlig udbredt og intensiv Epidemi af Kolerine og tyføs Diarré. Misligheden ved, at de