Sanitære Forhold i Københavns Nabokommuner m. m.

58 gravede Brønde kunne forurenses af det nedsivende Over- fladevand, bliver større, naar man erindrer, at en stor Del af det bebyggede Areal tidligere har været dyrket som Havejord, ofte stærkt gødet til Dyrkning af Have- urter og enkelte Steder endog har afgivet mangeaarige Lossepladser for den københavnske Dagrenovation. Det er derfor ikke underligt, at jeg under min mangeaarige Virksomhed i Sundbyerne mange Gange har gjort den bestemte Iagttagelse, naar akut Diarré og Kolerine have haft større epidemisk Udbredning, at Epidemiens Inten- sitet — saavel i kvantitativ, o: numerisk, som i kvalitativ Henseende — har været stærkest i de Lokaliteter, hvor Vandforsyningen har været slettest. Et meget illustrerende Eksempel erindrer jeg endnu saa langt tilbage som i den tørre Sommer 1865, da der i 2 større Ejendomme (nogle af de allerførste 3—4 Etages Huse, der bleve opførte i Sundbyerne) viste sig en møget udbredt og ondartet Epi- demi af tyføse Febre og tyføse Diarréer med paafaldende mange Dødsfald. Dette gentog sig, om end i mindre Grad, en eller to følgende Somre. Vandforsyningen var fra gravede Brønde. Efter min Opfordring og under Henvisning til den omtalte Sygelighed ansøgte Ejeren om Vand fra Københavns Vandværk og fik det. Fra det Tidspunkt af standsede disse sig stadig gentagende Epide- mier ganske. Det er mig bekendt, at der gentagne Gange senere er søgt om københavnsk Vand til andre Ejen- domme herude med slet Brøndvand, men kun undtagelses- vis ere Ansøgningerne bevilgede, formentlig af Hensyn til Muligheden af, at Københavns Vandforsyning kunde blive utilstrækkelig for selve Hovedstaden, naar den efter en større Maalestok ogsaa gik udenfor Stadens Grund. Efter hvad jeg nu har bragt i Erfaring, synes Udsigterne til