Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
i i s •m I 98 Der benyttes hertil et tyndt Jærnrør (een—tre Tommer i Diameter), som nederst har en stærk Staalspids, oven over hvilken der paa Rørets Sider findes et Par Huller. Undertiden er Vandet i Aaren under et saa stærkt Pres, at dette alene er tilstrækkeligt til at løfte det op gennem Røret („artesisk Brønd“); i modsat Fald sættes Røret i Forbindelse med en almindelig Pumpe. Saadant Vand er, ligesom Kildevand, rent, men i Regelen haardt. 2. Brøndgravning. Der maa ofte bores meget dybt ned i Jordskorpen, inden man naar en Vandaare, og dette er bekosteligt. Man kan i saa Fald nøjes med at grave en Brønd, d. v. s. en Grube i Jorden, i hvilken da Jordfugtigheden samler sig. Brøndvand er altsaa opsamlet Grundvand og kan følgelig være meget urent, saafremt det stammer fra de øverste Jordlag. En Brønd maa derfor mindst være 3—4 Meter dyb (efter Jordbundens Beskaffenhed), og dens Sideflader maa i hele Højden mures op med Sten (eller Cement), saa at Vandet kun kan trænge ind fra Bunden; derved undgaar man det urene Overfladevand. For at der ikke ovenfra skal skylle Urenheder ned i Brønden, maa den mures et Stykke op overjorden (mindst 10—12 ctm.) og være dækket af et tætsluttende Laag. i Brønden skal graves i ren (ugødet) Jord, saa langt fra Mød- dinger, Stalde, Retirader o. lign, som muligt. Der syndes ofte her- imod, ligesom Brøndene ogsaa hyppigt ikke er dybe nok; det urene Drikkevand, man i saa Fald faar, er meget usundt og giver — oftest uden at Forbrugerne selv kender den rette Aarsag — Anledning til megen Sygelighed. Saadant urent Vand forbedres ikke i væsentlig Grad ved at blive kogt; man opnaar ganske vist derved at dræbe mulige Bakterier, men de Rester af raadnende Dyre- og Plantedele, som er til Stede, forandres ikke. 3. Vandværker. Jo tættere Bebyggelsen er, des dybere gaa- ende er Forureningen af Jorden, og det er derfor ofte i Byer (særlig naar der findes Kirkegaarde) meget besværligt at faa rent Brøndvand. Man skaffer sig da Vandet ved at hente det et Stykke uden for Byen. Fra Kildevæld eller fra Boringer bliver Vandet ført gennem Rørledninger ind til Byen og sendt til Forbrugerne. 4. Vandet i Floder og Aaer bør ikke anvendes som Drikke- vand. I Byerne forurenes det altid i en overordentlig Grad ved Tilløb af snavset Vand, men ogsaa ude paa Landet kan det samme ske ved Afløb fra Huse og Marker, Drænin'g o. s. v.