Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Blodforsyningen. Blodet. Blodet bestaar af en Vædske, hvori der er opslemmet en talrig Mængde smaa, faste Legemer, af hvilke nogle er røde, andre er farveløse. Den hele Blodmasse udgør ca. 1/13 Del af Legemets samlede Vægt. Blodvædsken. Naar alle de faste Legemer er fjernede, viser selve Blodvædsken sig at være klar og gulligfarvet. Den inde- holder en Del Stoffer opløst i sig, nemlig dels de fra Fordøjelses- kanalen opsugede Næringsstoffer (altsaa Æggehvide, Sukker, Fedt og Salte) og dels Affaldsprodukter fra Virksomheden ude i Legems- vævene. Disse Affaldsprodukter er giftige og bliver med Blodet ført til Nyrerne og Huden, hvor de udskilles; der er dog et enkelt af dem, nemlig Luftarten Kulsyre, som ikke udskilles her, men i Lungerne, hvor det fjernes med Udaandingsluften. I Blodvædsken findes endelig opløst et Stof, Fibrin, som, saa snart Blodet kommer uden for Blodkarrene, fældes ud i Form af en traadet Masse, til hvilken alle de faste Blodlegemer bliver klæbede fast. Derved er det, at Blodet løber sammen (størk- ner): der dannes en fast Blodkage, bestaaende af Fibrin og Blod- legemer, adskilt fra den klare Blodvædske. Dette har Betydning ved Blødninger, fordi det størknede Blod vil danne et Lukke for Aabningen i det beskadigede Blodkar og derved bidrage til at standse Blødningen. [Saafremt man ved Slagtningen af et Dyr pisker Blodet med et Ris, vil Fibrinen blive hængende fast ved dette; og efter en saadan Behandling løber Blodet derfor ikke sammen]. De røde Blodlegemer. De har Form söm cirkelrunde Skiver med en svag Fordybning paa Midten af begge Flader (Fig. 85, a og