Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

■ h 102 Fig. 86). Deres Farve er rødlig, og det er deres Tilstedeværelse i Blodet, som giver dette sin Farve. De ligger sædvanlig i Stabler a Fig. 85. To røde Blodlegemer (a) og et hvidt (b). med Fladerne mod hinanden (se Fig. 86). Om deres Lidenhed og store Antal gør man sig et Begreb deraf, at der i hver Kubikmillimeter Blod findes ca. 5 Millioner. Hvert af de røde Blodlegemer er en Celle, opbygget af Protoplasma. Men dette er gennem- trængt af et særligt Stof, Blodfarvestof (Hæmo- globin), der er rødfarvet og indeholder meget jærn. Det er dette Stof, som betinger de røde Blodlegemers Virksomhed. Det har nemlig den Evne at kunne binde Ilt til sig; og naar Blodet i Lungerne kommer i Berøring med den indaandede Luft, vil derfor de røde Blodlegemer op- tage Ilten fra denne og føre den med sig ud i Vævene. Her giver Blodfarvestoffet atter Slip paa Ilten, saa at den bliver fri og kan anvendes til Forbrændings- processen. Saa længe Blodfarvestoffet Fig. 86. Røde Blodlegemer. Nogle ses er i Forbindelse med Ilt, er det Fladen (a), andre fra Kanten (b) og 1 J C U Di 4 . • nogle liS8er * Stabler, lyserødt; derfor har Blodet i Arterierne (som fører Blodet ud til Vævene) denne Farve. Naar derimod Blodfarvestoffet har afgivet Ilten, bliver det mørkerødt; og derfor har Blodet i Venerne (som fører Blodet tilbage fra Væ- vene) denne Farve. De hvide Blodlegemer. De er graalige, uregelmæssig kugle- formede (se Fig. 85, b) og omtrent dobbelt saa store som de røde. Derimod er de ikke saa talrige som disse, idet der kun findes eet hvidt Blodlegeme for hver 500 røde. Under normale Forhold føres de ligesom de røde passivt af Sted med Blodstrømmen; men under særlige Omstændigheder formaar de at udføre selvstændige Bevægelser, som ganske minder om de Bevægelser, der S. 6 blev beskrevne for Amøbens Vedkommende; og herpaa er det, at deres Virksomhed beror.