Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

Forfatter: Arnold Møller

År: 1909

Forlag: BRØDRENE SALMONSEN (J. SALMONSEN)

Sted: KØBENHAVN

Sider: 256

UDK: 613

TIL BRUG VED UNDERVISNINGEN PAA SEMINARIER OG LIGNENDE

VIDEREGAAENDE LÆREANSTALTER, SAMT SOM

HAANDBOG, SÆRLIG FOR LÆRERE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 264 Forrige Næste
103 1. De hvide Blodlegemer tilintetgør sygdomsvækkende Bakterier. Dette gaar saaledes for sig. Saa snart en af de Bakteriearter, der foraarsager Betændelse eller anden Sygdom i Legemet, kommer ind i dettes Væv, begynder de hvide Blodlegemer i de nærmest omgivende Blodkar at bevæge sig paa egen Haand. Først kravler de, ved at skyde „Arme" ud og ind, langs Blodkarrets Væg, indtil de er naaet saa tæt som muligt til Bakteriernes Opholdssted; der- efter presser de en lang; tynd Arm ind mellem Cellerne i Blod- karvæggen, indtil Spidsen omsider naar helt udenfor. Her suger den sig derpaa fast til Væggens Yderflade og haler det øvrige af det hvide Blodlegeme bagefter. Dette ligger nu altsaa uden for Blodkarret. Paa ganske lignende Maade trænger det hvide Blodlegeme sig derefter videre frem gennem det mellemliggende Vævs Celler hen mod Bakterierne. Ankommen hertil angriber det disse; det skyder to Arme ud, der fatter om den nærmest liggende Bakterie, og idet Armene trækkes tilbage, bliver Bakterien ført med ind i det hvide Blodlegemes Protoplasma, hvor den fordøjes. Saaledes strøm- mer de hvide Blodlegemer i Millionvis til og æder Bakterierne; tilsammen udgør de en Hob, som kaldes Materie, og hvis For- maal altsaa er at tjene som Forsvarshær for Legemet. 2. Men ved Siden heraf spiller de hvide Blodlegemer sandsyn- ligvis ogsaa en Rolle ved Næringsoptagelsen fra Tarmen, omend dette Forhold ikke er sikkert oplyst. Det synes, som om de er paa en stadig Vandring ud og ind gennem Tarmvæggen med det Formaal at optage de smaa Fedtdraaber, hvori største Delen af Fø- dens Fedtindhold sønderdeles, og bringe dem ind gennem Væggen for at afgive dem til Blodet. Blodets Hovedopgaver er altsaa: 1) At modtage Nærings- stofferne fra Tarmen og bringe dem ud i Legemets Væv. 2) At modtage Ilten i Lungerne og ligeledes føre den ud i Legemet. 3) At bringe Affaldsstofferne, derunder Kulsyren, til de udskillende Organer. 4) At deltage i Forsvaret mod sygdomsvækkende Bakterier. Hjertet. Hjertet danner Udgangspunktet for Blodomløbet. Det ligger i Brysthulen, hvilende paa Mellemgulvet, lidt til venstre for Midt- linien (se Fig. 77). Det har Form som en kort Pyramide, hvis