Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

7 En saadan levende Slimmasse, som her er beskrevet, er det, man kalder en Celle. Og Forskellen paa Amøben og de højere Skabninger bestaar i, at medens Amøben kun udgøres af een en- kelt Celle, er derimod disse sidste byggede op af mangfoldige. Ligesom et Hus rejses ved, at Sten mures til Sten, saaledes dan- nes et levende Væsen — et Dyr eller en Plante — ved, at en, undertiden utallig Mængde Celler føjes tæt til hinanden. Hver enkelt af de Celler, der saaledes opbygger et Menneskes Legeme, lever paa ganske samme Maade som den ene Celle i Amøben gør det. De optager fra Blodet baade Næringsstof og' Ilt i sig, og de udskiller Affaldsstoffer og Kulsyre (som Blodet mod- tager og fjerner); og alle har de deres særlige Arbejde at forrette. Den Forskel, som findes mellem de mange Organers og Vævs Ud- seende og Virkemaade, beror alene paa, at Cellerne inden for det enkelte Organ har deres særlige Udseende og særlige Arbejde, forskelligt fra de andre Organers Celler. I de store Træk er imidlertid alle Celleformer saa ens byg- gede, at de let lader sig beskrive under eet; ved den senere Om- tale af de enkelte Væv og Organer vil der da blive gjort Rede for de Ejendommeligheder ved Cellerne, som betinger Organets Udseende og Virksomhed. Enhver Celle i Menneskelegemet bestaar af en lignende, slim- agtig Substans som Amøben; den kaldes Celleslim eller Protoplasma (Fig. 4). Proto- plasmaets Bygning (Struktur) er kun synlig under den stærkeste Forstørrelse, det er muligt at tilvejebringe. Man ser da, at det bestaar af en ensartet, slimet Vædske, gennem hvilken der paa kryds og tværs spænder sig en Mængde fine Traade. Ved den almindelige, noget rin- gere Forstørrelse ser man kun Traadenes Krydsningssteder, der da viser sig som en Mængde smaa Punkter, hvorfor Protoplas- maet i et saadant almindeligt Mikroskop Fig- 4. En Celle set i Tværsnit, p Protoplasmaet (der viser sig kornet, fordi den anvendte Forstørrelse ikke er stærk nok til, at Traadnettet kan ses), k Kærnen (i hvilken man ser baade Traadnettet og de større Legemer). ser ud, som om det var kornet. Hvad den kemiske Sammen- sætning angaar, bestaar Protoplasmaet af Æggehvidestof med et meget rigeligt Indhold af Vand. Nogen egentlig Væg, som om-