Haandbog i Sundhedspleje
FREMSTILLING AF MENNESKELEGEMETS BYGNING, LIVSVIRKSOMHED OG PLEJE

8 slutter den enkelte Celle, findes ikke; kun er Protoplasmaets Yderlag som Regel mere kompakt end det Indre, saa at der derved dannes en fastere Begrænsning udadtil. I det indre af enhver levende Celle finder man altid en Kærne (sjældent flere). Cellekærnen er rundagtig, undertiden elipsoidisk formet; den bestaar af en blæreformet Kærnevæg, som indeslutter en Vædske, Kærnesaften. Paa kryds og tværs gennem denne spænder sig et overordentlig fint Netværk af Traade, og i Ma- skerne paa dette hviler der nogle Kærnelegemer, af hvilke en en- kelt eller flere er mere rundagtige, andre mere langstrakt stavfor- mede. [Disse større Legemer inde i Kærnen har en overordentlig stor, omend langtfra fuldt opklaret Betydning; det menes, at Virk- somheden i dem er det bærende for Cellens Livsvirksomhed. De bestaar af en særegen Form for Æggehvide, Nuclein og Paranu- clein. Sædvanlig benævnes de Kro’majtin, hvilket Navn hidrører fra, ■øvrige Kærne af visse af de at de farves stærkere end den Fig. 5. Tværsnit gennem et lille Stykke Cellevæv. p Protoplasma, k Cellekærne, a Kitmateriale (Intercellulærsubstans). Farvestoffer, man anvender for at faa Cellernes Bygning tydeligere at se under Mi- kroskopet.] Ligesom Murstenene i et Hus sammenholdes med Kalk, saaledes er hver Celle knyttet til Nabocellerne ved en Slags Kitmateriale, Inter- cellulærsub stansen. Dette Stof er afsondret fra Cel- lerne selv og er skilt ud i Mellemrummene mellem dem (Fig. 5). I visse Or- ganer og Væv er der kun meget lidt af det, saa at det netop forslaar til at binde Cellerne sammen; men i andre Væv er det saa rige- ligt, at Cellerne kommer til at ligge helt spredt, med store Mellem- rum (se f. Eks. Fig. 19). Cellernes Form er meget vekslende. I nogle Organer og Væv er Cellerne regelmæssigt formede, enten kubiske eller mere flad-